Drikker man et glas frugtjuice, svarer det til 100 gram frugt, og dermed har man dækket en sjettedel af sit behov for frugt og grønt på en dag.
Den lyse tid af året er den tid, hvor vi køber mest juice. Vi drikker i gennemsnit 22 liter juice om året
Danskerne er glade for juice. Hver dansker drikker i gennemsnit 22 liter juice om året, og når sommeren står for døren, kommer der lidt mere juice i indkøbsvognen, viser erfaringerne i branchen. Som forbruger kan det umiddelbart virke som en gåde, at man et sted i butikken kan købe et net appelsiner for 20 kroner, mens man et andet sted i samme butik kan købe tre liter juice for samme beløb. Hvordan får de råd til frugt i juicen?
Man skal da heller ikke langt tilbage i historien, før appelsinjuice var en luksus, man selv måtte presse. Først i løbet af 1960'erne blev appelsinjuice almindeligt i danske butikker, fordi man i Brasilien opbyggede en enorm juiceindustri, hvor appelsiner bliver presset og saften dampet ind til et koncentrat. Og sådan er det stadig. Frugtsaften bliver dampet ind til en femtedel af den størrelse, den oprindelig havde og transporteres i tankskibe til Europa, hvor koncentratet tilsættes vand og dermed bliver til den juice, vi kender fra supermarkederne. Før appelsinjuicens fremmarch har danskerne drukket æblemost. I dag drikkes der mere appelsin- end æblejuice. Ligesom appelsinerne rejser æblerne langt, inden de bliver til dansk juice. Meget af den såkaldt danske æblejuice er lavet af æbler fra Kina.
Men hvor meget vand må der egentlig være i juice, hvis det skal kaldes juice? Rynkeby A/S er Danmarks største producent af juice, og i øjeblikket venter den fynske virksomhed på Fødevarestyrelsens afgørelse i en sag om, hvor meget vand der må være i juice.
Danmarks Aktive Forbrugere har anmeldt firmaet, fordi de solgte en juice som et såkaldt light-produkt. Når man læste på varedeklarationen, kunne man se, at den anmeldte juice indeholdt 50 procent juice, 50 procent vand og var sødet med kunstige sødemidler. At kalde et sådant produkt for juice er svindel, mener man hos Danmarks Aktive Forbrugere. Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen, men administrerende direktør hos Rynkeby Jørgen Dirksen forklarer, at firmaet har valgt at give produktet et andet navn.
– Uanset afgørelsen fra Fødevarestyrelsen har vi ikke nogen interesse i at miskreditere juice, så vi har taget konsekvensen og kalder det i stedet nektar, siger Jørgen Dirksen.
Flere dyre juicerSelvom det er den billige juice, som dominerer markedet, er der de seneste år kommet en række nye og også dyrere juicer på markedet. Men hvad er forskellen på en juice til syv kroner og en karton til 25 kroner? Den dyrere juice er typisk ikke lavet fra koncentrat, men presset straks efter at frugten er plukket og frosset ned. Idealet er, at juicen skal smage som den, man selv kan presse.
– Vi kan se på salget, at flere kunder er villige til at betale for dyrere juice, siger Jørgen Dirksen.
Der er også modeluner i juicesmag og hos det fynske firma har man registreret, at danskerne går efter den søde smag, når de vælger juice.
Kilde: Kristeligt Dagblad