Vi er født til at elske sukker – nu slår det os langsomt ihjel

Den nyfødte ligger på mors mave. Om et øjeblik får den nyfødte en overraskelse, som den aldrig kommer til at glemme – aldrig som i aldrig nogensinde: En overraskelse, der handler om dens eksistens og overlevelse, og som i dens moderne liv med tiden kan blive dens endeligt og død.

Indtil fødslen har fosteret fået sin ernæring direkte ind i kroppen gennem navlestrengen via udvekslingen af blod mellem mor og foster. Fosteret har ingen erfaring og oplevelse af mæthed eller for den sags skyld sult, for fosteret tager under normale omstændigheder præcis det, der er brug for fra sin mor på det givne tidspunkt i sin udvikling.

Fordøjelsessystemet fra mund til endetarm er ikke fuldt aktiveret ved fødslen, og alt hvad der foregår i den passage, er stadig udenfor fosterets egen kontrol og medvirken. Sanseindtrykkene i fosterlivet er beskyttede og ret begrænsede, men især smagssansen er henvist til en triviel oplevelse af smagen af fostervand. Men det bliver der i den grad rådet bod på efter fødslen.

Fødslen er overstået, den nyfødte har været igennem tryk og pres, har fået fri bevægelighed uden ydre begrænsninger, mærker kraftig temperaturforskel, hører stærke lyde, fornemmer lys uden afskærmning og bruger lungerne og dermed lugtesansen for første gang. Det må føles voldsomt, og det er godt, at vi ikke husker det som sådan.

Så sker det forløsende øjeblik: Baby bliver lagt til brystet. Første dråbe på babys læber overrasker med en ukendt velsmag af sødme, og der kommer en øjeblikkelig hormonrespons af dopamin. Baby får sit første kick, sus og rus, og baby vil have mere. Uden dette lykkesus ville baby ikke være ansporet til at fortsætte med den indtil nu ukendte funktion: at smage og suge.

Heldigvis findes sutterefleksen, for det at suge kræver undertryk i mundhulen, teknik og især vilje, men det lærer baby hurtigt, når belønningssystemet er højaktivt og udløser gevinst, hver gang der suges.

Dopamin-eksplosionen kombineret med overraskelsen giver en stærk hukommelse om belønningen. Hukommelsen driver derefter indsatsen ift. forventningen og belønningen (Professor og neuroforsker Ray Dolan, modtager af The Brain Prize). Evolutionen har udrustet mennesker med særlige mekanismer, der fremmer læring om kilder til belønning, samt at give en motivation til at søge sådanne belønninger, næsten uanset omkostningerne.

Virkningen af dopamin, er nøglen til disse mekanismer. Hormonelle belønninger opstår oprindeligt ved f.eks. anskaffelse af mad, ved kamp, sejr og sex.

Baby er ”hooked” og har fået et hormonstyret incitament til også at få tilført den næring, der er brug for i form af modermælkens protein og fedt. Dette incitament sikrer barnets overlevelse. Som sidegevinster og liggende i mors favn oplever barnet tryghed, kærlighed, trøst, kontakt, varme og hygge, og det bliver en livslang forbindelse.

Når barnet er blevet stort nok til også at spise voksenmad, er interessen for modermælk dalende og på et tidspunkt fuldstændig væk. Men hukommelsen for sødme ligger der for altid og er utrolig svær at bekæmpe.

Hukommelsen er så stærk, at selvom du ikke har brug for sukker, efter du er gået over til fast føde med protein, fedt og grøntsager, så vil du vælge sødt, når det er der. Samtidig får du erindringen om kærlighed, trøst og hygge: Indvendige krammere.

Indtil for blot 200 år siden var denne hormonelle mekanisme en ufarlig sikring af artens overlevelse, fordi tilgangen til sukker var nærved ikke-eksisterende. Efter industrialiseringen og bl.a. forædling af roer til sukkerroer er ”dopaminkicket” i dag en af vejene til sygdom og død.

Den massive tilstedeværelse af alle former for sukker er en af de væsentligste årsager til fedmeepidemien (51 pct. af alle danskere er overvægtige) og den stigende forekomst af f.eks. diabetes/forstadier til diabetes (20 pct.) og fedtlever (NAFLD 25 pct.). Der er en direkte fysiologisk sammenhæng mellem et højt og vedvarende indtag af sukkerarter og nævnte sygdomme.

Mange tror, at sukker altid har været en del af menneskets kost, men i det store perspektiv er sukker et nyt produkt. Her er en gennemgang af tilgængelighed til sukkerstoffer igennem menneskets millionår lange historie.

Honning:

• Sukker fandtes oprindeligt kun naturligt i sin rene form som honning.
• Vores forfædre spiste det sjældent.
• Det var svært tilgængeligt og sæsonafhængigt.

Sukkerrør:

• Oprindelig form som sukkergræs på Stillehavsøerne for ca. 15.000 år siden.
• Langvarig forædlingsperiode i Asien, Mellemøsten, Middelhavslandene, Vestindiske Øer.
• Fra 1100 og indtil 1800 industrialiseres sukkerproduktion, men der var begrænset adgang til sukker fra bl.a. Vestindiske Øer.

Sukkerroer:

• Udvikles og forædles i Europa og Rusland 1800-1850.

Sukker i Danmark:

• I 1700-tallet er sukker fra sukkerrør forbeholdt velhavere + som medicin.
• I begyndelsen af 1800-tallet spiser hver dansker ca. 4 kg sukker om året – fortrinsvis fra sukkerrør.
• I 1890 spiser vi ca. 18 kg om om året fortrinsvis fra sukkerroer.
• I dag får hver dansker over 40 kg om året fra forskellige sukkerarter = ca. 55 sukkerknalder om dagen i gennemsnit.

Frugt:

• De fleste frugtarter er i dag forædlet, så de er unaturligt søde og mere sukkerfyldte end deres oprindelige frugtart.

Vi kan selv hver især forsøge at undgå sukkerstoffer i hverdagens hjemmelavede mad og måltider. Den store udfordring er at undgå sukkerstoffer i fødevareprodukter, der har været en tur igennem en fabrik, for vi er omgivet af sukker, både det synlige og det skjulte. Sukker findes i 70 pct. af vores fødevarer og ikke bare i de produkter, hvor man forventer tilsat sukker som f.eks. i kager og kiks, men også i fødevarer, der ikke naturligt burde have sukker tilsat – f.eks. kødprodukter, grøntsagsprodukter og økologiske varer.

Sukkeret er tilsat for salgets skyld, ikke for sundhedens skyld, og fødevareindustrien udnytter din urgamle indbyggede sukkertrang og belønningsmekanisme til at sælge deres produkter.

Vi har kunnet leve uden sukker i millioner af år, men på få århundreder er det ved at slå os ihjel. Heldigvis er der en åbenlys løsning på forebyggelse og til dels også helbredelse af sukkerrelaterede sygdomme: At fjerne sukkeret helt.

Hvordan undgår vi sukker, som er allevegne omkring os, og som med tiden er blevet en så indgroet del af vores kultur og sociale samvær? Vi kan ikke forvente, at fødevareindustrien vil forringe deres indtjeningsmuligheder, så vi er nødt til at tage sagen i egen hånd. Én ting er sikker: Sukker er helt unødvendigt for kroppen og skadelig i længden.

Sådan kan du komme videre frem mod et sukkerfrit og sundere liv:

1. Tøm hjemmet for sukker og sødede fødevarer. Når det ikke er i huset, så bliver du ikke fristet.
2. Spis rigtig mad. Spis dig mæt inden du køber ind, så bliver du ikke så let fristet til impulskøb.
3. Læs på varedeklarationerne, når du køber ind og stil varen tilbage igen, hvis der er sukker i.
4. Sørg for at have en nøje planlagt strategi klar, hvis du bliver ramt af sukkertrang. Sukkertrang er et tegn på, at dit indre ur-menneske mangler noget, så find en ”non-food” måde at tilfredsstille den mangel på (ring til en god ven, tag 20 hop på stedet, giv dig selv to minutters latter, lyt til din yndlingssang).
5. Vær ærlig, når nogen byder dig kage eller slik: ”Nej tak, jeg vil gerne undgå søde sager”.
6. Vær tålmodig og beslutsom. Tag en dag af gangen – hver ny dag uden sukker er en sejr. At skippe sukker kræver afvænning, men du vil i løbet af nogle uger let kunne lade kagefadet passere forbi og lade slikskålen være.