Krop

Vi er mere betændte, end vi aner

27. juni 2022

De fleste forbinder ordet betændelse med ondt i halsen, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men betændelse optræder ved en stor del af de sygdomme og symptomer, vi bliver ramt af gennem hele livet.

Hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, demens og overvægt. Udover at være store livsstilssygdomme har disse alvorlige lidelser også en anden ting til fælles: betændelse. Eller inflammation, som vi oftere betegner betændelsen – netop for ikke at forvirre opfattelsen med nethindebilleder af gult pus.

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt.

Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.

Betændelse: Et af kroppens forsvarsværker

Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, kan immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar.

Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.

Fedt forværrer betændelse

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet i kosten har også stor betydning. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, f.eks. franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper.

Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, f.eks. ved dårlig kost, for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før 1. Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne.

Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation.

Protein viser betændelse

Måling af graden af inflammation og betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP . Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR , og den har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP , U-CRP , der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der tre gange øget risiko for blodprop i hjertet, og risikoen for slagtilfælde er fordoblet.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet, samt siger noget om aktiviteten af en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae.

CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper. Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL -kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.

Grov kost mod betændelse

Nedsættelse af overvægt og en kost med mindre kød og flere grønsager kan modvirke inflammation. I det hele taget en grov, uraffineret kost med et højt indhold af kostfibre. Et højt indtag af kostfibre (grønsager, hel frugt, fuldkorn) nedsætter C-reaktivt protein (CRP ) til halvdelen.

Man skal undgå omega-6 fedtsyrer i margarine, også plantemargarine, og transfedtsyrer, blandt andet ved at undgå stærk opvarmning af fedt, f.eks. i friture eller ved hård stegning. Mælkefedt bruges bedst som økologisk smør, der indeholder gode fedtsyrer.

Det er vigtigt at få nok af de sunde fedtsyrer i olivenolie (omega-9) og omega-3 fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Antioxidanter i form af C-vitamin, naturligt E-vitamin og organisk selen er vigtige, da oxidation (forharskning) af fedt og celler i kroppen er en vigtig årsag til inflammation. B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre hæmmer indholdet af homocystein i blodet og dermed inflammation. Magnesium og zink er også vigtige.

D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Behovet er 50-100 mikrogram dagligt. K-vitamin, der findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier, er også nødvendigt.

Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, ingefær, brændenældeekstrakt, bromelain i ananas, policosanol, Padma 28, Boswellia og ikke mindst curcumin (gurkemejerodpulver) og Dr. Marstrands Titan-kobber-C-vitaminkompleks plus zink og mangan er blandt de gode og naturlige antiinflammatoriske midler.

Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener og muskler bruge gigtcremer med f.eks. MSM , glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.

Ved siden af selve kosten

Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling samt dæmper både smerter og inflammation.

Sørg for en ordentlig nedbrydning af føden ved at tygge den ordentligt, ved at have mavesyre nok og eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Undgå at slå maden ihjel med kogning og stegning.

Det er vigtigt at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Ved at undgå at spise sukker, slik, franskbrød og anden raffineret kost kan man forebygge en overvækst af candidasvampe i tarmene. Disse svampe kan klistre sig til tarmvæggene og gøre dem utætte, så ikke helt nedbrudt føde eller kemiske stoffer kan komme ind i blodet og sætte inflammationen i kroppen i gang.

Forrige artikelHvor farlig er naturmedicin?

Næste artikelRent & økologisk