Nogle producenter må ikke fortælle, hvorfor forbrugeren skal spise deres kosttilskud, andre producenter smører tykt på i forhold til sundheden – og vi tror på det.
Vi har en stram lovgivning, der skal sikre, at vi som forbrugere ikke bliver vildledt til at købe bestemte produkter, der påstår, at de kan gøre noget for vores sundhed. Markedsføringen må vel at mærke ikke spille på vores frygt for sygdom. Alligevel er mange producenter ikke blege for at bruge netop sundheden, når de skal markedsføre.
Loven virker nemlig ikke ens for alle – og vi bliver vildledt, når fødevareproducenter via reklamer og emballage markedsfører deres produkt.
Her kan alt fra kostfibre til fedtsyrer og vitaminer blive fremhævet for at stille produktet i et bedre lys – uden skelen til resten af indholdet.
Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse, der viser, at forbrugerne gerne vil tro, at produktet er sundt, hvis det f.eks. står på emballagen.
– Det er dybt problematisk, fordi forbrugerne risikerer at blive vildledt til at tro, at en fødevare er sund, selv om den i virkeligheden ikke er det, siger formand for Forbrugerrådet Camilla Hersom.
Som et eksempel peger hun på Danone, der fremhæver på deres børneprodukter, at de er en god kilde til kalk. Men kan varen kaldes sund, når den samtidigt indeholder store mængder sukker?
– Hvis en fødevare indeholder meget fedt, sukker eller salt, bliver den jo ikke sund af, at den også indeholder kalk, kostfibre eller vitaminer.
Modsat slår myndighederne hårdt ned på producenter af kosttilskud, der ikke må fortælle, hvad produktet kan. Det betyder, at producenter ikke en gang må fortælle, i hvilken forbindelse de vil anbefale forbrugeren at tage tilskuddet.
At forbrugeren skal beskyttes, er Forbrugerstyrelsen ikke i tvivl om, efter at hver tredje i undersøgelsen tilstår, at de sagtens kan forestille sig at bruge sundhedsanprisninger på produktet som en vejledning, når de handler ind.
– Det understreger betydningen af, at der bliver sat grænser for, hvad producenterne må skrive på deres produkter. Og derfor arbejder vi også for, at EU får strammet op på de såkaldte 'ernæringsprofiler', der definerer, hvilke fødevarer, der må sundhedsanprises, siger Camilla Hersom.
At forbrugeren således er til falds for sundhedsanprisninger, ved producenterne godt – og det er selvfølgelig derfor, de bruger dem i markedsføringen. Som forbruger er det med at være oppe på tæerne, hvis man vil gennemskue, hvornår en fødevare er sund, og hvornår anprisningen er lige frisk nok.
F.eks. kan en fødevare som udgangspunkt indeholde nogle af de sunde næringsstoffer, som kroppen har brug for, men ende med at være usund efter tilberedning. Omega-3 fedtsyrer, som vi efterhånden er opmærksomme på, at vi skal have, tåler f.eks. ikke for høje temperaturer. Så hvis produktet er beregnet til stegning, virker det også vildledende at fremhæve de sarte og sunde fedtsyrer som indhold.
En tommelfingerregel kunne være, at hvis varen har påtrykt en sundhedsanprisning, er der grund til at være på vagt. Gulerødder, naturris og fisk behøver ikke reklamere med, at de indeholder gode næringsstoffer.
(Oprettet den 24. august 2010)
Forrige artikelFælles måltider forhindrer spiseforstyrrelser
Næste artikelVores livsstil kræver psykologhjælp