Vi får kun den positive forskning at se

Det kniber med at offentliggøre videnskabelige resultater, der viser, at en sygdomsbehandling ikke virker.

Undersøgelser, der viser en meget positiv virkning af en behandling eller et særlig bemærkelsesværdigt fund, har de største chancer for at blive trykt i et videnskabeligt tidsskrift. Derimod kniber det en hel del med at publicere de resultater, der viser et negativt billede af et lægemiddel eller en behandling. Det fremgår af en gennemgang af videnskabelig forskning, som er udført af det internationale uafhængige institut, Cochrane Library. Vigtig skævhed »Denne skævhed i publiceringen har stor betydning for vores måde at behandle helbredsproblemer på«, siger lederen af undersøgelsen, Sally Hopewell, fra det britiske Cochrane Centre i Oxford. »Hvis man ikke gør såvel de positive som de negative fund fra en klinisk undersøgelse tilgængelige for offentligheden, er det umuligt at opnå en grundig vurdering af et lægemiddels sikkerhed og effekt«, siger Sally Hopewell. Det internationale forskerhold gennemførte en systematisk analyse af al eksisterende forskning på området. Ud over over at påvise, at de negative resultater publiceres sjældnere, opdagede de også, at hvis disse resultater omsider blev trykt, ville det tage mellem et og fire år længere at få dem offentliggjort end de positive undersøgelsesresultater. Måske ikke redaktørernes skyld Noget tyder ifølge Cochrane Library på, at det måske ikke så meget er redaktørerne af tidsskrifterne som forskerne selv, der skal klandres. Den hyppigste forklaring på ikke at publicere en undersøgelse var, at folkene bag projektet ikke mente, at deres resultater var interessante nok, eller at de ikke havde tid. »Hvis man registrerede protokollerne til alle kliniske undersøgelser før de går i gang, burde det blive lettere at se, hvor vi mangler at få et resultat præsenteret«, siger en anden af Cochrane-forskerne, Kay Dickersin fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA. Ved en klinisk undersøgelse forstås en afprøvning af et lægemiddel eller en behandling på mennesker, der medvirker som forsøgsdeltagere.