Vi har brug for hinanden

Ingen er skabt til at være alene. Vi styrker både det mentale og det fysiske helbred ved at gøre plads til social aktivitet med andre mennesker – eller med dyr

Vi mennesker er sociale væsener, og en række forskningsresultater viser, at blandt andet vores hjerne og nervesystem fungerer allerbedst, når vi ikke er alene. Når vi er sammen med andre mennesker, fungerer vores hukommelse bedre. Vi er gladere, har det bedre, og vi fungerer generelt bedre. Det viser blandt andet en stor videnskabelig oversigtsartikel, publiceret i 2015. 

Vi er ganske enkelt designet til at være sociale væsener. 

Muligvis har vi ikke tidligere været gode nok til at prioritere og fokusere på betydningen af samvær og hygge med andre. Måske fordi det er forholdsvis luftige begreber, der kan være vanskelige at måle og kortlægge videnskabeligt. Igennem de senere år er der dog kommet større fokus – også videnskabeligt – på emnet menneske-til-menneske-interaktioner

I særlig grad har de mange nedlukninger i forbindelse med Corona pandemien kastet nyt lys på området. Her sad mange, særligt ældre, alene, og mange oplevede ensomhed. Det står i dag forskningsmæssigt lysende klart, at betydningen af socialt samvær er betragtelig. Derfor skal der holdes fokus på den tristhed og ensomhed, som den netop publicerede Nationale Sundhedsprofil har afsløret blandt danskerne.

Gode venner er som stjerner

Gode venner, sammenhold og en følelse af forbundenhed med andre er ganske afgørende for os mennesker. Det burde være alle forundt at have et sundt netværk, for vi har brug for hinanden. Det dokumenteres blandt andet i en større undersøgelse fra Massachusetts, som viste, hvordan vi mennesker ligefrem kan ”smitte” hinanden med glæde, kærlighed og lykkefølelse, men også med det modsatte.

4739 amerikanere deltog i studiet og udfyldte løbende spørgeskemaer om humør, adfærd, selvværd, lykke og sammenhold.  Undersøgelsen viste, at mennesker, der er omgivet af lykkelige og glade mennesker, selv har højere sandsynlighed for at leve gode, glædesfyldte og lykkelige liv

Vi påvirker hinanden og kan sprede glæde, lykke eller lige det modsatte, helt ud i 3. led af vores omgivelser. Vores liv er intimt forbundet med andres og til de mennesker, vi omgiver os med og føler os forbundet med.

Mennesker, der har mange venner og glade mennesker omkring sig, også dem, der bor helt op til 1 miles (1,6 km) borte, har op til 28% højere chance for at føle glæde i livet og leve gode, lykkefyldte liv. Er I ovenikøbet naboer til positive og glædesfyldte mennesker, så øges sandsynligheden til 34%

Gode venner omkring os er derfor som stjerner på himlen i vores liv. Evnen og muligheden for at leve et liv i glæde, lykke og sundhed må derfor også anses som et kollektivt fænomen, der på baggrund af veldokumenterede mekanismer er værd at være opmærksom på.

Vi er ikke designet til at være alene

Vi mennesker har helt instinktivt et stærkt behov for at høre til gruppen. De fleste af os søger derfor kontakt til andre og knytter bånd, ganske enkelt fordi vi næres, trives og formes af samværet med andre mennesker. Måske har du selv oplevet, hvordan det kan hjælpe at mødes med andre og få snakket om det hele. Som regel virker det opløftende.

Føler vi os ensomme, så kan udfordringerne let vokse sig store og uoverstigelige. Ensomhed betragtes i dag som en risikofaktor i forhold til sundhed, velvære og livslængde, men også i forhold til at opleve lykke i livet. Vi formes af samværet med andre mennesker, og vores instinktive ønske om social kontakt er for mange så udviklet, at isolation kan virke som en straf

Det anvendes endda som torturmiddel visse steder. Ifølge en nyere metaanalyse har social isolation og ensomhed så stor og negativ indvirkning på os, at tilstandene ligefrem betegnes som risikofaktorer for øget dødelighed.

Når vi er sammen med mennesker, vi føler os trygge ved, så dæmpes kroppens stressreaktioner, og produktionen af stresshormonet kortisol reduceres

Når vi ovenikøbet krammer, ler og føler os i godt selskab, så øges også produktionen af befordrende hormoner som dopamin, endorfiner, serotonin og oxytocin. Vi indretter os efter hinanden, vi spejler os i hinanden, og vi ’smitter’ hinanden med vores humør. Derfor skal vi huske flittigt at dele ud af latter og livsglæde.

Kan heste eller hunde hjælpe? 

Nogle mennesker har hverken familie eller en stor vennekreds, og for dem kan det være vanskeligt at opleve den glæde, der ligger i samvær og hygge. I mange tilfælde kan dyr udfylde et tomrum, og de kan have en både beroligende og opløftende effekt på os mennesker. Det ved vi både erfarings- og forskningsmæssigt.

I 60’erne undersøgte man begrebet kæledyrspsykoterapi, der havde til formål at afdække kæledyrs evne til at hjælpe børn med adfærdsforstyrrelser, ensomhed og tristhed. Siden har området udviklet sig, for det ser ud til at virke, og i dag anvendes kæledyr ved både stress, angst, depression og ensomhed. De hyppigst anvendte dyr er i disse tilfælde heste eller hunde, og området er ofte beskrevet som henholdsvis heste- eller hundeterapi

Igennem de senere år har såvel behandlere som forskere måttet anerkende, at nogle mennesker, der lider af stress, ensomhed eller er mentalt udfordrede, kan have stor gavn af terapi med dyr, også heste. Det kan Annette Mørk Thøisen bekræfte. Hun har i mange år arbejdet med heste og hesteterapi og oplever, at heste, ligesom mennesker, instinktivt fornemmer, hvordan vi mennesker har det og tilpasser sig. Er vi stressede, triste eller kommer vi med masser af overskud, så kan hesten hjælpe os med ro og tryghed. De er beroligende og tryghedsskabende faktorer, og deres instinktive fornemmelse og indføling kan være særdeles gavnligt for os mennesker.

– Heste er fantastiske til at fornemme, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har behov for. Samvær med dem virker ofte beroligende og som et effektivt spejl, der hjælper os til at indse, hvor vi bør lægge vores indsats, siger Anette Mørk Thøisen.

Terapi med hunde

Mange steder rundt omkring i Danmark, benytter man sig også af hundeterapi, særligt i behandlingen af ensomhed, depression, stress og angst. Mange plejehjem gør brug af de såkaldte besøgshunde til ensomme ældre. Når hundene og deres ejere kommer på besøg, så liver de ældre mærkbart op og klapper, krammer og snakker med hunden. Mange forskellige grupper af mennesker har gavn af besøgshunde, både skolebørn og ensomme voksne overalt i landet.

Marie Hansen er en plejehjemsbeboer på 89 år. Hun fortæller:

– Jeg bliver noget så glad, når Ib kommer på besøg med sin hund. Jeg har selv haft hund hele mit liv, og det giver minder og masser at glæde

Hvad så med robotsæler?

Personalet i både psykiatrien og i ældresektoren er ofte presset rent tidsmæssigt og har derfor vanskeligt ved at efterkomme patienternes ofte komplekse fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige behov. Derfor er man begyndt at se på andre muligheder for samvær. De førnævnte besøgshunde er populære, men også robotsæler drøftes som en mulighed på nogle plejehjem, som et middel til at få dækket de ældres behov for nærkontakt.

Virker en robotsæl mon lige så godt som et ægte kæledyr? Noget tyder på det. Et mindre australsk studie, hvor man på et plejehjem anvendte robotsæler som et alternativ til nær menneskelig kontakt, viste, at de ældre fik det bedre af at være i nærkontakt med robotsælerne. De fik en roligere puls, blev gladere, og for de fleste beboere havde sælerne en klar positiv effekt

De nye generationer af robotsæler interagerer med de personer, den er hos, drejer hovedet, når der bliver talt, kan have øjenkontakt og reagerer fuldstændigt som en lille kat eller hund naturligt ville have gjort. Det hjælper, og alene det at have en form for ansvar for noget, man holder af, har vist sig også at have betydning.

Der skal givetvis mere forskning til, men konklusionen af det australske studie var klar; de potentielle fordele ved robotsælerne kunne fint retfærdiggøre investeringen. Robotsæler er i dag i Danmark klassificeret som medicinsk udstyr

Dyrk dine sociale relationer

Adskillige studier har allerede antydet, at ensomhed kan blive en større sundhedsrisiko end for eksempel fedme og inaktivitet. Så når vi fremover taler sundhedsråd og minder hinanden om at spise sundt, holde op med at ryge, huske at motionere og skære ned på alkoholen, så kan vi med god samvittighed tilføje, at vi skal huske at dyrke vores sociale liv, for gode venner øger både sundheden og livskvaliteten.

Det kan derfor være en rigtig god investering at pleje venner og familierelationer. Så dyrk dine sociale relationer, for de er vigtige. De øger ikke bare dit humør og velbefindende nu og her. De kan også have en positiv betydning for dit helbred på lang sigt.