Vi har en skærmkultur, der er uegnet for børn (og voksne)

Hvert femte barn har stress, børn med psykiske diagnoser som ADHD, autisme, depressioner og angst er på syv år fordoblet, og familielivet, som vi kender det, er på vej i opløsning. PsykologUlla Dyrløv mener, at konsekvenserne af vores voksende skærmforbrug er store, og der er en direkte sammenhæng mellem den digitale udvikling og børns mistrivsel.

Psykolog Ulla Dyrløv møder flere og flere børn og unge i sin klinik med uforklarlige fysiske smerter, som føler sig stressede, angste, ensomme og deprimerede. Nogle siger selv, at de er afhængige af at spille og har brug for hjælp, og andre har helt mistet meningen med livet.

Ulla er ikke i tvivl. En stor del af forklaringen på, hvorfor så mange børn og unge har det skidt i dag, er for meget, for isoleret og for tidligt brug af digitale skærme.

– Som menneskelig vejviser og en, der taler børnenes sag, bliver jeg nødt til at sige, at vi er på vej i den forkerte retning. Der er god grund til at mistænke den stigende digitalisering for at have en negativ påvirkning af børns udvikling og trivsel.

– Det går især galt, fordi tid sammen med skærmen er tid væk fra hinanden, siger Ulla Dyrløv, der er psykolog, forfatter, foredragsholder og kendt fra tv-programmerne ”Ingen styr på ungerne”, ”Aldrig for sent” og ”Petra elsker sig selv”.

Ulla er med på, at moderne forældre savner viden om, hvad skærme gør ved os, og måske derfor blindt udleverer og overlader tv, tablets, computere og mobiltelefoner til børnene.

– Men vi ved, at vi sover dårligere, når vi kigger skærm inden, vi skal sove. Vi ved med sikkerhed, at overdrevet computerspil kan skabe ADHD-lignende adfærd med koncentrationsbesvær og opmærksomhedsforstyrrelser. Og vi kan se, at de børn, der bruger for meget tid alene foran en skærm, bliver dårligere til at aflæse rigtige mennesker.

– I de fleste tilfælde forringes barnets sociale kompetencer, i værste fald udvikler barnet autistiske træk. Effekten af vores skærmkultur er alvorlig, så vågn nu op, kom ind i kampen og tag ansvar for dit barns brug af skærm.

Alligevel oplever Ulla, at forældre lukker øjnene, når deres barn spiller iPad hele eftermiddagen, eller teenageren er på de sociale medier med vennerne længe efter sovetid. En del af forklaringen, mener hun, er, at vi alle har en misbrugeradfærd. Forskningen har bevist, at velværehormonet dopamin udløses ved skærmbrug. Skærmens konstante tilbud om underholdning kan virke afhængighedsskabende.

– Når du spiller et spil, ser en YouTube-film, streamer din yndlingsserie på Netflix eller får et like på Instagram udskilles dopaminen let og ofte. Dopamin er oprindeligt fra biologiens side tænkt som et stof, der motiverer dig. Det er et belønningshormon, som får os til at udforske, lære nyt, anstrenge os og ikke miste modet.

– Dopaminen motiverer f.eks. det lille barn til at blive ved med at prøve, indtil det lærer at kravle. Det er hårdt arbejde at kravle, men dopaminen får barnet til at blive ved. Men et barn, som får stukket en tablet i favnen, mister motivationen for at knokle løs med noget som helst. Skærmen giver her og nu tilfredsstillelse i form af dopamin.

Vi er alle misbrugere

Ulla understreger, at hvis vi ønsker, at vores børn skal have et sundt forhold til brug af skærme, må vi selv demonstrere et. I oktober udkom hendes nyeste bog: ”Få styr på dit barns digitale verden”, der fungerer som et opslagsværk for forældre. Bogen giver konkrete råd til, hvordan vi kan træffe bevidste valg om, hvornår og hvor meget skærm, og tilbyder hjælp, hvis skærmforbruget er løbet af sporet.

– Jeg undres og forfærdes over, at så mange forældre har givet op, når det drejer sig om børnenes digitale verden. Nogle gange må jeg skære det ud i pap på den hårde måde. Jeg har f.eks. sagt til et forældrepar, der lod deres 8-årige datter sidde fem timer om dagen alene med YouTube, at det svarer til at give pigen en lille smule kokain hver dag. Det går ikke.

– Som forældre har du ansvaret for at forhindre dit barn i at ende i et misbrug – eller hjælpe barnet ud af det, hvis det allerede er misbruger. Det er aldrig for sent at rette op.

Mange forældre tror fejlagtigt, at børnene foretrækker skærmen frem for forældrenes selskab. Det er kæmpe misforståelse.

– Jeg har i alle mine 18 år som psykolog endnu ikke mødt et barn, der sagde, at skærmen gjorde det glad. Til gengæld svarer alle børn, når jeg spørger dem, hvad der gør dem glade: at lave noget sammen med min mor eller far.

– Jeg møder mange børn, der savner deres forældre og er kede af, at de voksne går på Facebook, tjekker arbejdsmail eller skriver sms’er hele tiden, mens de er sammen med deres børn. Børnene får naturligt følelsen af, at det på skærmen er vigtigere end dem. Og det er en følelse, der sætter sig i børnene. Hvis ikke vi får styr på vores digitale vaner, risikerer vi, at familielivet bliver splittet i atomer.

Ulla møder mange skolebørn med fysiske symptomer, som vi kender fra stress. Søvnproblemer, ondt i maven, hovedpine og kvalme. Det er forældrene, der henvender sig. Deres barn har det tydeligvis skidt, isolerer sig, spiser på sit værelse foran computeren og er ikke længere sammen med resten af familien eller vennerne. Og forældrene klager over, at de føler sig lukket ude af barnets digitale verden.

Men Ulla slår fast, at forældrene selv har lukket sig ude.

– Når jeg taler med barnet og trevler balladen op, er miseren aldrig sket på en nat. Så har det stået på i årevis. Forældrene har givet barnet en computer, ladet dem lukke døren ind til værelset og valgt ikke at interessere sig for, hvad barnet laver på den skærm.

– Forældrene har måske endda trukket på skuldrene, udnævnt barnet som ekspert i det digitale univers og således frikendt sig selv, som en, der kan bidrage med noget eller vide bedre.

Undersøgelser viser, at de børn, der spiller mere end 4 timer computer om dagen, klarer sig dårligere i skolen end dem, der ikke gør. Og undersøgelser viser, at de børn, der spiller voldelige spil med krig, drab og blod som f.eks. Fortnite og World of Warcraft, har en større tendens til at tro, at andre mennesker vil dem noget ondt.

Hvis nogen ved et uheld støder ind i barnet, vil barnet automatisk antage, at det var med vilje.

Børnenes empatiske evner formindskes, de er mere på vagt, mere stridslystne, og de har kortere lunte og større aggressivitet.

Forskere har også målt på, hvad der sker i hjernen, når vi spiller spil, hvor vi skal være hurtige. Hjernen udskiller kamp og flugthormonet adrenalin. Adrenalin er ikke skadeligt, fordi stoffet atter udskilles af kroppen, når du er ude af kamp/flugttilstanden. Men spiller du inden sovetid, skader det nattesøvnen.

Risiko for at støde på porno og uhygge

Kronisk søvnmangel øger risikoen for at udvikle angst, depression og selvmordstanker. Og sidder du for længe i kamp/flugtsituationer, sker der det, at din krop begynder at producere kortisol.

Resultatet er, at du bliver udmattet, men ikke kan slappe af, og på længere sigt skader det hjernecellerne, hvilket blandt andet går ud over indlæring, hukommelse, koncentration og kan give følelsesmæssige forandringer.

– En anden faldgrube ved skærme og fri adgang til internettet er, at børn alt for ofte surfer rundt og risikerer at se noget, de ikke er i stand til at håndtere. Uhyggelige YouTube-videoer, druknede flygtninge eller porno er kun få klik væk. Det skaber urolige og angste børn.

Den digitale tidsalder er over os. Den er en uomtvistelig del af børn og unges hverdag, derfor mener Ulla, at det ikke nytter noget at slukke. Forældre bør i stedet for begynde at interessere sig for børnenes digitale universer og blive en del af dem.

– Når vi tænder for skærmen, slukker vi for nærværet og for samværet. Men hvis du sammen med dit barn udforsker den digitale verden, sætter dig ind i, hvad der optager barnet og interesserer dig for barnets digitale liv, bliver du ikke lukket ude. Og når du ikke er lukket ude, har du en langt bedre mulighed for at hjælpe dit barn med gode digitale vaner og tale med dem, hvis de havner i en af de mange faldgruber som internetmobning, hævnporno eller YouTube film med skræmmende indhold.

– Ved at leve op til din forældrerolle og tage ansvar for dit barns forbrug af skærm, får du lettere adgang og bedre mulighed for at hjælpe dit barn, hvis det er på vej ud i et skærmmisbrug.

– Kan du ikke svinge dig op til at sidde ved skærmen med dit barn, bør du som et minimum interessere dig for, hvad dit barn er optaget af digitalt. Spørg på en nysgerrig, ikke overvågende måde. Ligesom du også går op i skole, venner, sport, sundhed. Du skal orke. Og husk, at det allervigtigste som forældre er, at du er sammen med dit barn.

 

---

 

GUIDE til at tage ansvar, styre og beskytte dit barn i den digitale verden

• Anerkend, at den digitale verden er en vigtig del af børn og unges hverdag, og at det derfor er bedre at vise interesse end at løfte pegefingre.
• Præsenter dit barn for gode spil, og spil dem sammen. Find film, der er alderssvarende, og se dem sammen. Følg med i, hvem dit barn følger af Youtubere, og følg dem selv. Jf. forskningen, der viser, at to timer alene med skærm er værre end fem timer sammen om en skærm.
• Lav synlige regler og rammer for skærmbrug. Skærm er kommet for at blive, så strukturer og koncentrer forbruget for hele familien. Sig f.eks.: ”Nu tager vi alle en time sammen nede i vores tablets, telefoner, etc. Bagefter lægger vi dem væk, og så er vi sammen.
• Vær klar over, at du er den vigtigste rollemodel (også meget længere end du tror). Det er ikke det, du siger, der er afgørende, det er det, du gør. Det klinger hult i børneører, at du forbyder telefoner ved middagsbordet, hvis du selv lige skal tjekke en arbejdsmail.
• Computeren skal ud af børneværelset og ind i fællesrummet (og ja, der bliver ramaskrig, men det er afgørende, at børn ikke isolerer sig med skærmen). Og mindre børn må ikke overlades alene med en tablet.
• Find værdier og samværsformer, som kan konkurrere med det digitale. Husk på, at din barn bliver gladere af at være sammen med dig. Så sluk skærmen, og tænd for nærværet.