Luftforurening og for tidlig død som konsekvens heraf har fyldt meget i den seneste uge. Men hvad er det egentlig, politikere og eksperter snakker om, og hvilke muligheder er der for at gøre noget ved problemet?
I sidste uge meldte borgmestrene fra landets fire største byer klart ud. De vil have de gamle dieselbiler ud af deres byer. Men det er ikke så lige til. For selvom der er mange argumenter for at tynde ud i trafikken i de tætpakkede områder – luftforurening, støj, kø – så kan borgmestrene ikke træffe beslutningen selv.
Det kræver nemlig en udvidelse af de miljøzoner, som allerede er i byerne. Og den beslutning skal træffes i Folketinget. Derfor har borgmestrene fra København, Odense, Aarhus og Aalborg også udtrykt ønske om at komme i dialog med regeringen om en udfasning af dieselbilerne.
Selvom det ligger udenfor deres magt har de fire socialdemokrater opstillet en model for, hvordan de ser, at udfasningen kunne ske. I første omgang ser de, at biler, der er indregistreret før 2012, bliver nægtet adgang til miljøzonerne i 2022. Herefter mener borgmestrene at man skal gå skridtet videre, således at man i 2025 kun må køre i zonerne i dieselbiler indregistreret efter 1. september 2016.
Baggrunden for overhovedet at diskutere hvorvidt biler eller nogle biler skal ud af byen er borgernes sundhed.
Dieselbiler udleder nemlig sundhedsskadelige partikler og gasser kaldet NOx-gasser. For at have nogenlunde styr på bilernes udledning, skal fabrikanterne teste dem, inden de kommer på gaden, så man sikrer, at de holder sig under nogle grænseværdier.
I 2017 udkom dog et studie, der viste, at bilerne i realiteten udledte 50 procent mere, end hvad man fandt på laboratorietests. Den sandhed kostede i 2015 ifølge studiet 38.000 mennesker livet. Og det er vel at mærke oven i de knap 70.000, man forventede, ville lade livet til luftforurening i det pågældende år.
Omsat til dansk kontekst koster forureningen omkring 4000 mennesker livet. Dertil kommer den øgede risiko for en lang række sygdomme som blandt andet hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og kræft.
Når borgmestrene hiver de årstal frem, de gør – først ud med biler fra før 2012 og senere 2016 –skyldes det, at der over årene er kommet strengere krav til bilernes udledning af sundhedsskadelige og forurenende stoffer.
I 2011 blev det såkaldte Euronorm 5 indført med en række skærpede krav, som betød renere biler i 2012. I 2015 kom Euronorm 6, som så betød endnu renere biler i 2016.
Det er ikke kun transport, der forurener luften. Men særligt i byerne med den tætte trafik, udgør udstødningsgasserne ifølge eksperter et problem.
Steffen Loft forsker i luftforurening og har været med til at lave en analyse af, hvad det ville betyde, hvor der ikke var Nox eller partikelforurening i København. Det ville give alle et ekstra leveår, fortæller han til DR.
Det er med miljøzonerne blevet muligt at diktere den tunge trafik udenom de særlige områder i byerne, men der er stadig tætpakket med biler i indre København og de øvrige midtbyer. For at sætte det i perspektiv estimerer man, at passiv rygning er skyld i mellem 300 – 500 dødsfald årligt. Otte gange så mange dør for tidligt af luftforurening.
Borgmestrene har meldt deres ønske for fremtiden ud, om end den plan ifølge eksperter er en smule uambitiøs. Inden valget var der stor opbakning fra rød blok til at få bilerne ud af byerne og på sigt helt stoppe salget af nye diesel og benzinbiler.
Det kræver dog en ændring i EU-regler, for at kunne indføre et sådant forbud, men ifølge Information er Klimaminister Dan Jørgensen netop påbegyndt det arbejde. Men der er meget, der kan gøres indenfor rammerne af dansk lovgivning for sundheden. Spørgsmålet er bare, hvornår der bliver sat handling bag ord.
Vi har sendt spørgsmål rundt til samtlige klimaordførere samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for at høre, hvad partierne og regeringen mener om borgmestrenes forslag, og hvordan de ser fremtiden for biler i byerne.
I et skriftligt svar fra Radikales Ida Auken fremgår det, at de anser det forslag, der er fremsat fra borgmestrekontorerne er for uambitiøst. Partiet mener, at alle kommuner skal have mulighed for at indføre ren-luft-zoner, hvor alle personbiler allerede fra næste år skal leve op til Euronorm 5, og fra 2022 leve op til Euronorm 6, mens andre køretøjer som last- og varebiler skal leve op til den strengeste standard fra næste år.
Anderledes ser Dansk Folkeparti på det. Morten Messerschmidt skriver i en mail, at partiet er tilhængere af miljøzoner, når det gælder tungere transport. Personbiler mener de derimod, at folk skal kunne have i fred og de ønsker ikke at “forbyde eller føre anden hetz mod folk, som har købt en bil, der på købstidspunktet var lovligt”.
Lars Hedegaard Nielsen fra Enhedslisten skriver, at de – ligesom Radikale – vil give mere magt til kommunerne, som i deres optik skal kunne indføre nul-emissionszoner, hvor hverken diesel- eller benzinbiler må køre. Om og i hvilket omfang det skal ske, må være op til den enkelte kommune og ikke bremses af den nuværende lovgivning.
Det er endnu ikke lykkedes at få svar fra Klimaministeriet eller de øvrige klimaordfører.
Forrige artikelBehovsstyring: Kender du dine behov?
Næste artikelDemens: Sådan bliver besøget meget hyggeligere