Solid nordisk forskning har fundet en ny metode til at vise bemærkelsesværdig
anti-aging effekt af de gængse kosttilskud Q10 og selen
Vi har jævnligt omtalt det svenske KiSel10-studie, som dokumenterede en markant reduktion af risikoen for at dø af hjertekar-sygdom hos ældre over 69 år, der i 4 år tog tilskud af Q10 og selen. Mere end 20 videnskabelige publikationer er udgivet med afsæt i det banebrydende studie.
Nu har studiet taget endnu en ny retning.
I et helt nyt substudie har en gruppe forskere kigget på sirtuin1-koncentrationen i kroppen sammenholdt med tilskud af Q10 og selen og. Selen og Q10 øgede koncentrationen af sirtuin1 (SIRT1), og denne stigning ser ud til at hænge sammen med en reduktion i hjertekar-relaterede dødsfald.
Sirtuiner er gen-regulerende enzymer, hvis aktivitet dæmper cellulære aldringsprocesser. Sirtuiner er et relativt nyt men lovende forskningsområde.
Man mener især, at enzymerne kan være involveret i sund aldring, og at de muligvis kan påvirke vores levealder
Derfor er seniorforsker ved Ullevål Sygehus i Oslo, Trine Baur Opstad, stolt over for første gang at kunne præsentere forskning, der viser sammenhængen mellem forhøjede SIRT1-niveauer og bedre aldring hos mennesker, der fik tilskud af Q10 og selen.
– Denne publikation er en meget interessant formidling af en spændende medicinsk nyhed, hvor vi sandsynliggør, at SIRT1 er en vigtig mediator, når det gælder effekten af selen og coenzym Q10 med tanke på hjertesundhed. Resultatet kan muligvis få stor betydning for andre projekter, hvor vi ser på “sund aldring” – noget som har stor betydning for både livskvaliteten sent i livet og for samfundsøkonomien.
Den danske virksomhed Pharma Nord, der har leveret produkterne til den banebrydende forskning, ser dette som et gennembrud og et fremtidigt potentiale for bedre aldring og store besparelser i sundhedssystemet.
– Nu håber vi, at flere forskere vil tage tråden op og være med til at skabe endnu mere evidens på området, siger Jørgen Dam fra Pharma Nords forskningsafdeling.
Selen er et mineral, der findes i jorden og i en række fødevarer, herunder fisk og skaldyr. Stoffet indgår i kroppens immunforsvar, og det har været fremhævet i flere videnskabelige hjertetidsskrifter sammen med Q10. Afhængigt af hvor maden er dyrket, kan selenindholdet variere. I Danmark og det meste af Europa er selenindholdet lavt sammenlignet med for eksempel USA, og tilskud har vist sig gavnligt for især ældre og folk med lave selenniveauer.
Q10 er en af kroppens egne antioxidanter. Det vitaminlignende stof er med til at beskytte cellerne, men kroppens naturlige Q10-produktion daler med alderen. Det er især et problem for ældre, da de samtidig har størst risiko for hjerte-kar-sygdom. En hel del forskning har allerede fastslået en sammenhæng mellem optimale Q10-niveauer og beskyttelse mod en række hjerterelaterede tilstande.
Dette nye studie understreger dét, som forskning allerede har påvist; at Q10 og selen er vigtige for hjertepatienter. Samtidig lægger forskerne op til videre undersøgelser, så man kan blive klogere på, hvordan stofferne påvirker hinanden.