Selen er et spormineral med mange gavnlige egenskaber. Det findes i jorden, og nogle steder er ophobningen stor. Så heldige er vi ikke på vores breddegrader. Derfor kan det være svært at få nok selen gennem kosten til, at det gør en sundhedsmæssig forskel.
Indholdet af selen i jorden er forskelligt rundt om i verden. Det gør, at nogle afgrøder vil have mere af spormineralet i sig end andre, alt efter hvor de er dyrket. Desværre har den danske jord et lavt indhold af selen. Derfor er den gennemsnitlige danskers indhold af selen i blodet også kun på 90 – 100 ng/ml.
Det betyder i praksis, at den gennemsnitlige dansker ikke får stillet sit selenbehov.
Vi får i snit 45 mikrogram af mineralet gennem kosten. For amerikanere er det tal 200 mikrogram. Det siger noget om de geografiske forskelle, og hvorfor det kan være svært på vores nordlige breddegrader at læne sig tilbage, og lade en almindelig kost være nok, hvis man vil gøre en sundhedsmæssig forskel.
Der er måder, hvor man kan hæve sit niveau gennem kosten – selv i et land med selen-fattig jord. Fisk er nemlig også en god kilde til selen. Problemet er bare, at der skal meget større mængder til, end vi spiser. Og selv med fisk flere dage om ugen, kan man ikke være sikker på at opnå den ønskede virkning.
Desværre er der kviksølv i meget fisk. Ikke store mængder, men det der er, forhindrer faktisk selen i at gøre os godt. Når mineralet kommer ind i kroppen, binder det nemlig tungmetallet til sig. Det er smart, fordi det gør, at vi ikke bliver forgiftede.
Men når selen er bundet til tungmetallet, kan det ikke bruges til andet i kroppen.
Og hvad er det så i grunden, selen kan gøre af godt for os? Jo, ifølge DTU fødevareinstituttets rapport fra 2013 kan det forebygge prostatakræft.
Et svensk studie har påvist, at der er en sammenhæng mellem mængden af selen i kroppen og kvinders mulighed for at overleve brystkræft. En amerikansk undersøgelse viste, at selen kan forebygge bugspytkirtelkræft.
Derudover er mineralet godt for stofskiftet, og det er en antioxidant, som betyder, at det har inflammationshæmmende egenskaber.
Der skal dog en hvis mængde til, hvis det skal have en nævneværdig sundhedsmæssig effekt. Der skal man nemlig op på 120 – 160 ng/ml i blodet. Altså et godt stykke over de fleste danskeres. Og som beskrevet kan det nogle steder i verden være svært at få dækket sine behov gennem kosten.
Det har man taget konsekvensen af i Finland, som også har en selen-fattig jord. De tilsætter af den grund spormineralet til deres mejeriprodukter. Det gør vi ikke i Danmark, og det kommer vi nok heller ikke til, fordi det er imod vores tradition at tilsætte tilskud i vores fødevarer.
Det er altså op til den enkelte at sikre sit daglige indtag af selen.
Det er der heldigvis også råd for. Vi producerer nemlig i Danmark organisk bunden selen i selengær, og det kan købes som tilskud Bio-Selen+zink eller Bio-SelenoPrecise. Med bare 100 mikrogram af selengær om dagen kan man opnå et indhold i blodet, der ligger i den høje ende af det anbefalede, nemlig 165 ng/ml og på den måde kompensere for manglen på selen i jorden.
Forrige artikelHPV-vaccinen er strømpen, mens screeninger er skoen
Næste artikelDen største klimamarch i årevis