Vi præsterer og præsterer og bliver depressive

Selv om depression efterhånden er en lidelse, som de fleste af os kender til på den ene eller anden måde, så er eksperterne ikke helt enige om, hvorfor så mange render ind i en depression. Og måske er vi bare almindeligt triste. Men de fleste kan blive enige om, at præstationssamfundets mørke følgesvend kan være depression.

Vi hører tit, at depression er blevet en folkesygdom, og at flere og flere vil få diagnosen. Samtidig er begreber som at være trist eller ked af det nærmest forsvundet fra vores ordforråd. Men hvorfor kan vi ikke længere skelne mellem tristhed, almindelig nedtrykthed og så depression, som er en diagnose, som skal tages meget alvorligt?

Er manglen på nuancer faldet ud af både almindelige menneskers opfattelse og forståelse og også eksperternes, fordi vi virkelig bliver mere deprimerede i dag, end vi gjorde tidligere?

Eller handler det i virkeligheden om, at vi er for sløsede med at bruge ordet depression, og at lægerne i for høj grad stiller diagnosen depression? Eksperterne er ikke enige.

 

Er vi virkeligt deprimerede?

Professor i psykologi, Svend Brinkmann, Aalborg Universitet, hører til dem, der vurderer, at barren for at sænke grænsen for, hvornår man kan tale om depression, er blevet sænket betydeligt de senere år – og, at det i sig selv kan sløre for almindelig tristhed, som vi alle sammen kommer ud for fra tid til anden.

Men, at der er et stigende pres fra konkurrencesamfundet, som hele tiden kræver, at vi skal præstere mere og konstant være den bedste udgave af os selv, har dog ifølge Svend Brinkmann medført, at mange risikerer at løbe ind i en depression, og på det punkt er han enig med Anders Petersen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.

Sidste år udgav Anders Petersen bogen, Præstationssamfundet. I bogen beskriver han, hvordan voksende krav og forventninger til mennesker i præstationssamfundet skubber flere og flere mennesker ud over kanten og ned i depressionen. Når vi oplever en bølge af depressioner, skyldes det ifølge Anders Petersen, at depression er den diamentrale modsætning til præstationen.

Depressionen er ineffektiv, langsom og rigid – alt det, du ikke må være i præstationssamfundet. På den måde kan vi ifølge Anders Petersen sige, at depression er en modreaktion på kravet om at skulle præstere hele tiden. Men hvorfor siger vi ikke bare nej?

 

Vi kan ikke sige nej

Anders Petersen mener, at præstationssamfundet netop er defineret af, at den enkelte ikke kan sige nej til det. Og, at det i det hele taget er de færreste, der har modet til at sige, at nu magter jeg ikke længere at være det fleksible omstillingsparate og forandringsvillige individ længere. Nu må det være nok! For der er en indbygget forventning om, at hvis du skal være en succes, så skal du kunne præstere hele tiden.

Det er et fælles vilkår i præstationssamfundet, at vi bliver mødt med sådanne massive krav. Og det er ikke bare på arbejdspladsen – det er i skolen, i privatlivet og på de sociale medier.  På den måde er der hele tiden noget, der tynger os – og ikke ret meget, der beriger os.

Vi går konstant rundt med noget, der tynger os – og det nedtrykker os – og det udmatter os på den lange bane. Og netop deri ligger kimen til at forstå, hvorfor depressionen er en lidelse, som både børn og voksne kender til og er fortrolige med, mener Anders Petersen.

 

Derfor skyldes stigningen i antallet af mennesker, der får en depressionsdiagnose ikke, at lægerne er blevet for hurtige til at stille diagnosen, men fordi hovedmekanismen ifølge Anders Petersen er, at vi moderne mennesker bliver presset i en grad, så vi simpelthen ikke kan mere.

Den udmattede deprimerede person har en følelse af ikke at være sig selv, hvilket er et krav i præstationssamfundet. Ikke at have nogen fremtid foran sig og ikke at kunne stole på sin krop. Ikke at have nogen tidsfornemmelse. En eksistentiel følelse af ikke at eksistere i denne verden, men derimod i en parallelverden. Alt sammen typisk for det deprimerede menneske.

Der er et stort paradoks i, at vi i dag er så pressede. Statistikkerne viser, at danskernes arbejdstid har været støt faldende siden 1960’erne. Vi arbejder mindre, men føler os alligevel hårdt presset.

Problemet er, at der ikke længere eksisterer grænser mellem arbejdsliv og fritid. Så selv om vi tilbringer mindre tid på arbejdspladsen, så skal vi alligevel præstere de fleste af døgnets timer. Vi skal hele tiden præsentere det gode liv og lægge de rigtige ting på Facebook – og kravet til, at vi er perfekte forældre, er enormt. Vi skal jo sørge for, at vi får robuste børn, som kan honorere kravene fra præstationssamfundet.

 

Anders Nielsen taler i sin bog om det blide barbari i vores præstationssamfund, hvor alt potentielt kan lade sig gøre. Derfor er du selv den eneste grænse for, hvor godt dit liv bliver. Du er simpelthen herre over dit eget liv – og det er ekstremt hårdt og i sig selv depressionsfremkaldende.

For hvem vil ikke gerne være fleksibel, robust og kunne realisere sig selv? Præstationssamfundets store krav er, at vi udvikler os selv konstant. Og det bliver ifølge Anders Petersen en barbarisk tvang, som konstant presser os alle – børn, unge, midaldrende og gamle.

Anders Nielsen tror ikke, at det bliver let at ændre kursen, fordi præstationssamfundet er en indviklet supertanker, som kun vanskeligt kan ændre kurs. Hans løsning  er, at vi danner fælles front – at vi siger til politikerne, at vi ikke længere vil finde os i rovdriften på os, bare fordi vi skal være produktive mennesker i samfundsmaskinen.

Depression er også i vores samfund nært beslægtet med sorg. Der er i vores moderne kultur en forventning om, at sorg ikke må tage for lang tid. Begreber som kompliceret sorg har vundet indpas som diagnose, og flere eksperter taler om, at vi også her skal blive langt bedre til at skelne sorg fra egentlig depression. Men samtidig skal vi huske på, at sorg i nogle tilfælde kan udløse depression. Alligevel er sorg og depression i princippet to forskellige ting.

 

Har du en depression, vil følelserne af nedtrykthed, dårlig samvittighed og håbløshed være der konstant, uanset hvad du laver.

Intet kan påvirke den deprimeredes negative følelser. Man bliver ikke glad, selv om man oplever noget godt. Derfor er depressionen i modsætning til sorg kendetegnet ved at være non-reaktiv. En depression er derfor mere gennemgribende og præger også personens opfattelse af sig selv.

Hvis du sørger over f.eks. tabet af et kært familiemedlem,  så vil du godt kunne smile og le og have det rart indimellem. Du kan så at sige gå fra det ene mentale rum til det andet. Følelserne ved sorg er i modsætning til depression ikke rettet mod én selv. Og derfor ændrer du ikke selvopfattelse. Man vil ikke begynde at tænke, at man er et dårligt mislykket menneske. Det vil man i nogle tilfælde gøre, hvis der er tale om depression.

 

Sorg er den naturlige reaktion

I den forbindelse er det værd at nævne en australsk undersøgelse, hvor forskere har undersøgt forskellen på depression og sorg ved at interviewe 125 personer, som har oplevet begge tilstande.

Resultatet var, at deltagerne oplevede en klar forskel på sorg og depression. Forskerne havde forinden givet dem en række nøgleord, som passede på sorg og andre nøgleord, som passede på depression.

På den måde nåede de frem til, at sorg opleves som en naturlig reaktion på noget udefrakommende. Mens depression er præget af et indre fokus, der er forbundet med skyld, selvhad og en følelse af fuldstændig at have mistet kontrollen over situationen.

Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Journal of Affective Disorders, og er et vigtig indspark til videre forskning i, hvordan læger, psykiatere og psykologer kan blive bedre til at skelne depression fra almindelig tristhed og sorg.

Kilder: Dr.dk, Depressionsforeningen, Videnskab.dk, Politiken.dk

 

---

Hvad er depression? Depression er en samlebetegnelse for et spektrum af lidelser, der omfatter alt fra relativt lette tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme. Omkring 150.000 danskere lider af depression, og sygdommen er mere hyppig hos kvinder end hos mænd. Kilde. Depressionsforeningen

Så mange får depression Omkring 17-18 pct. af befolkningen vil få en depression i løbet af deres liv. Kilde: Depressionsforeningen

Sårbarhed og stress Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver deprimerede. Det skyldes sandsynligvis et samspil mellem sårbarhed og forskellige former for stress. Man kan have arvet en biologisk sårbarhed, og man kan være mere sårbar, hvis man har haft en utryg opvækst. Jo mere sårbar man er, jo mindre stress skal der til for at udløse depressionen. Der er stor forskel på, hvad den enkelte oplever som stress. Problemer i familien, på arbejde, fysisk sygdom, fødsel eller tab kan være belastninger, der medvirker til en depression. Hos nogle kan mangel på lys i vintermånederne udløse depression. Kilde: Depressionsforeningen

Hvordan stilles diagnosen depression? Diagnosen bliver stillet ud fra internationale kriterier. Nogle læger vil bede dig udfylde et spørgeskema om depression. Tilstanden skal have varet i mindst 2 uger, og den skal ikke være et direkte resultat af fysisk sygdom eller rusmisbrug. Du skal have mindst to hovedsymptomer: Nedtrykthed (nedsat stemningsleje). Nedsat lyst eller interesse. Nedsat energi eller øget træthed. Andre symptomer kan være: Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Tanker om død eller selvmord. Tanke- eller koncentrationsbesvær. Fysisk uro eller hæmning. Søvnforstyrrelser. Appetit- eller vægtændring. Kilde: Sundhed.dk