Rundt om i verden modtager mange mennesker dagligt vacciner mod corona. Flere steder ulmer en skepsis dog, og ny undersøgelse viser, at myndighederne går galt i byen, når de forsøger at afvikle skepsis ved at undlade at tale om bivirkninger.
Al medicin har bivirkninger. Tag indlægssedlen på selv det øjensynligt mest ufarlige håndkøbsmedicin og læs indlægssedlen, og du vil kunne se en lang liste af mere eller mindre hyppige bivirkninger springe frem på siderne.
Sådan er det naturligvis også med vacciner. En tidligere norsk undersøgelse viste, at der var tilfælde af alvorlige blodpropper hos en ud af 40.000, som blev stukket med AstraZeneca, hvilket også betød, og de danske myndigheder tog vaccinen ud af det ordinære vaccinationsprogram. Nu er der også meldinger om blodpropper som en bivirkning til Johnson og Johnsons vaccine. En 29-årig dansk kvinde har nemlig fået en alvorlig blodprop efter sin vaccination, og Lægemiddelstyrelsen vurderer indtil videre, at der er tale om VITT-syndromet.
VITT-syndromet er netop det, der også er registreret i tre tilfælde efter AstraZeneca, og som har medført to dødsfald. Så ja, vacciner har bivirkninger. Med det in mente er det heller ikke mærkeligt, at nogle kan være tilbageholdende i forhold til at lade sig vaccinere. Det er en problematik i flere lande, hvor myndighedernes ønske om en høj vaccinedækning viser sig svær at indfri.
I Frankrig har præsident Macron gjort vacciner obligatoriske for al plejepersonale i landet. Nægter man, får man simpelthen ikke lov til at møde på arbejde og får heller ingen løn. Præsidenten luftede i samme ombæring muligheden for at gøre vaccination obligatorisk for alle franskmænd over 12 år. Det har rejst en heftig debat i landet, hvor en del ser det som en voldsom krænkelse af deres frihedsrettigheder at skulle tvinges til en vaccine, med de potentielle bivirkninger, der kan følge med, mod deres vilje.
Frankrig er ikke det eneste land, der kæmper med vaccinetilslutningen. I Rumænien vælger mange også vaccinen fra. Faktisk i så høj grad, at landet har solgt næsten to millioner vaccinedoser til Danmark for at sikre, at de ikke gik til spilde. Herhjemme udebliver en del unge også fra vaccination. Om det skyldes, at de har fortrudt beslutningen om at lade sig vaccinere, eller om de i sommervarmen har glemt aftalen, er usikkert. Men det er et problem flere steder i landet, at de unge booker tid til vaccination og så ikke dukker op på det aftalte tidspunkt.
Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark. Men spørgsmålet om mulig tvang har været oppe at vende sidste år i forbindelse med epidemiloven. Det var dog ikke sød musik i mange lægers øre, som klart talte for at holde det specifikke værktøj ude af værktøjskassen. De begrundede det både med, at tvang er et meget vidtrækkende indgreb, som kun skal bruges i særlige tilfælde, og at tvang i sig selv kunne skabe øget skepsis hos befolkningen om vaccinerne.
Og netop den pointe taler en ny undersøgelse ind i.
Undersøgelsen, som er lavet af Aarhus BSS med udgangspunkt i 13.000 testpersoner viser nemlig, at myndighedernes kommunikation angående vacciner i høj grad kan være kontraproduktiv i forhold til deres mål. Faktisk konkluderer undersøgelsen, at myndigheder fremavler vaccineskepsis, hvis de forholder sig overdrevent positivt til vacciner. Med andre ord, så hæmmer det vaccinetilslutningen, hvis befolkningen føler, at de ikke kan tage et retvisende og velinformeret valg om hvorvidt de skal lægge krop til en vaccination.
Konklusionen her er altså på mange måder stik imod den linje, som Præsident Macron nu forsøger sig med, og som politisk har været på tale herhjemme, hvor man helt fratager folk et valg. Men myndighederne behøver slet ikke at tage så skrappe midler i brug, før de modarbejder sig selv. Alene ved at undlade at tale om de rolle bivirkninger og negative effekter ved en vaccine, er de med til at skabe en følelse af, at det oplyste frie valg bliver taget fra befolkningen. Og så trækker de sig.
Bag projektet står blandt andet professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS, som klart kan se den udfordring, politikerne kan befinde sig i, når de har en ambition om en høj vaccinetilslutning.
– Det er et reelt dilemma, hvordan man skal kommunikere om vaccinerne. Som politiker, med et ønske om at få stoppet pandemien så hurtigt som muligt, kan man have et incitament til at nedtone de negative sider ved vaccinerne for derved at vaccinere så mange som muligt, siger han.
Den strategi, viser undersøgelsen dog, er uhensigtsmæssig.
Michael Bang Petersen forklarer nemlig, at selvom opbakningen til en given vaccine falder, når man taler om negative effekter af en given vaccine, så er det nogle andre mekanismer, som ligger bag, end når folk føler, at der er noget, der bliver holdt skjult for dem.
– Transparens om negative forhold ved en vaccine skaber skepsis mod den pågældende vaccine. Men omvendt er det en rationel begrundet skepsis, hvor du som sundhedsmyndighed fortsat har en mulighed for at kommunikere med borgerne og forklare dem, hvorfor det stadig væk kan være hensigtsmæssigt at tage imod vaccinen, siger han.
Anderledes er det altså, hvis realiteterne forsøges fejet under gulvtæppet. Det giver nemlig anledning til både mere eller mindre velunderbyggede teorier om, hvad det er, vi ikke får at vide, og når det sker, er det svært at have en meningsfuld samtale om vaccinerne.
Forrige artikelNaturlig hjælp til aldrende led og hud
Næste artikelSkændes I om skærmtid? Du er ikke alene