Nyheder

Vi spiser som landmænd

19. april 2007

Kødtraditionen sidder tungt i danskere, og de dyre kampagner for at få os til at spise mere fisk har ikke hjulpet. Vi spiser seks gange så meget kød som fisk – og sælger vores fisk til udlandet.

Millioner af kroner er spildt på fiskekampagner. Det er konklusionen i ny undersøgelse af danskeres kostvaner.

Danmark eksporterer flere fisk end noget andet land. Men vi spiser langt færre fisk end gennemsnittet i Europa.

Ifølge en PhD afhandling fra Syddansk Universitet i Esbjerg, har det offentlige indtil videre spildt mere end 100 millioner kroner på kampagner som Minna & Gunnar og 2 Gange om Ugen. Det virker kun kortvarigt, siger ph.d. Ana Oliveira Madsen. Det er svært at få flere til at spise fisk. Faktisk spiser vi seks gange så meget kød som fisk.

Seks gange så meget kødFaktisk er danskerne langt mere interesseret i at spise kød. Og det i en grad så danskerne spiser mere kød end selv amerikanerne.

I følge undersøgelse spiser danskerne i gennemsnit 24 kilo fisk om året, men hele 146 kilo kød.

– Danmark er et udviklet land, men folk spiser som landmænd. Alle ved nu, at fisk er sundt, men kampagnerne har kun kortvarigt fået forbruget af fisk i vejret, siger Ana Oliveira Madsen til P4 Esbjerg.

Kilde: DR.

Forrige artikelDræn i øret – virker det?

Næste artikelLette mælkeprodukter slanker