Forside Liv Vibeke Hastrup: “Man skal sige fuldt ud ja!”

Liv

Vibeke Hastrup: “Man skal sige fuldt ud ja!”

Redaktionen

26. januar 2016

En rank kvinde, der bevæger sig adræt med målrettede skridt. Hun er elegant, men praktisk påklædt. Udstråler en naturlig frejdighed, har et stort smil, et fast håndtryk, og så et lunt og legende glimt i øjet. Vibeke Hastrup er navnet.

Måske er du stødt på skuespilleren Vibeke Hastrup. Hun har været med i mange film og teaterstykker gennem årene. Senest Richard III i efterårets opsætning på Aalborg Teater.

Hvis ikke, ja så kender du helt sikkert hendes stemme. I årtier har hun nemlig lagt stemme til både Disneyfilm, reklamer og utallige indtalinger af lydbånd. Siden hen har hun søgt andre udtryksformer, end skuespillet kunne tilbyde.

I dag er Vibeke 57 år, og Naturli skal møde hende til en snak om nogle af de mange andre spor, hun har fulgt gennem tiden. Spor, der har ført hende vidt omkring til nye uddannelser indenfor coaching og kommunikation blandt andet som indiansk councilguide. Senest har hun lanceret et stressforebyggende kursus.

Inden jeg skal mødes med Vibeke, har jeg skrevet til hende pr. mail om en række emner, som jeg gerne vil berøre i interviewet. Da jeg ankommer, har hun skrevet et par emner mere op på en seddel: ”Stress” og ”Sige fuldt ud ja” står der.

Ny kurs

Vibeke Hastrup er en dame med meget på hjerte, og hun er vant til selv at sætte dagsorden og lægge kursen for sit liv.

– Som barn ønskede jeg mig kun at blive skuespiller, og jeg blev da også optaget på Teaterskolen allerede som 19-årig, fortæller Vibeke.

Alt tegnede lyst og nemt for Vibeke. Men da hun var blevet uddannet skuespiller, mor til to drenge og pludselig blev skilt fra børnenes far, oplevede hun en livskrise. Samtidig indså hun, at hun ofte ikke fik tilbudt roller nok.

– Jeg tænkte over, om jeg skulle slippe skuespilfaget helt, men jeg behøvede heldigvis ikke at tage det valg, fordi jeg fik en masse speak-opgaver.

Hun begyndte at supplere indtægten ved at holde foredrag for organisationer og erhvervsliv. Foredrag om, hvordan skuespillerens redskaber kunne anvendes for andre faggrupper.

En sag skal ses fra otte sider

Ud af skilsmissekrisen voksede eksistentielle spørgsmål og større interesse for selvudvikling. Vibeke Hastrup er ikke religiøs i traditionel forstand, men hun tror på, at mennesket er forbundet med naturen.

Derfor er det naturligt for hende at fatte interesse for den indianske helhedstanke, og hun fik i 2004 kendskab til en uddannelse som councilguide, hvor man ved indiansk rådslagning tager beslutninger på baggrund af otte universelle principper.

– Man kalder det beslutningshjulet, hvor man selv står i midten og tjekker alle hjulets otte perspektiver. Denne dynamiske rådslagningsteknik efter indiansk forbillede handler om, at en beslutning skal være bæredygtig, og at alle skal høres. F.eks. havde indianerne et motto, der hed: ”No law shall be passed, that will harm the children”. Indianerne tænkte langsigtet – bæredygtigheden for en beslutning skulle kunne vare syv generationer frem.

Disse otte universelle perspektiver på en problemstilling oplevede Vibeke som brugbare og værdifulde i alle livets sammenhænge, og i 2014 grundlagde hun sammen med Marie Kraul et Council Institute i Danmark. I dag hjælper de virksomheder og organisationer med rådslagning og beslutningsprocesser.

– I mange sammenhænge er jeg faktisk meget forsigtig med at introducere det som noget indiansk, for folk kan godt blive helt forskrækkede over spirituelt hula bula! Hos mange – også folk, der normalt er åbne – kan det skabe afstand.

Vibekes indtryk er, at mange mennesker i forvejen har en forestilling om, at skuespillere bare danderer den og leger sig igennem livet.

– Derfor er det endnu mere vigtigt for mig at være professionel i min fremtoning, velklædt og struktureret i min fremlæggelser. Selvom jeg er spirituelt anlagt, så betyder også noget for mig, at folk ikke oplever mig som en lallende hippie. For der er nødt til at være struktur, for at der kan opstå kreativitet.

Åbenhed i forsvaret

– Jeg har haft mange succesoplevelser med foredrag og facilitering af Councils i erhvervslivet. Men faktisk har jeg haft nogle af mine bedste oplevelser i Forsvaret, siger hun eftertænksomt.

Vibeke har undervist dele af Forsvaret i både Præsentationsteknik og Overlevelse i stressede situationer og oplevede her, at de viste hende stor tillid, selvom hun talte uden omsvøb om den indianske tankegang, hvor jord, ild, vand og luft er bærende elementer.

– Jeg tabte mit hjerte til de mennesker, de er utrolig strukturerede og har en stor passion for det, de laver. Og det er jo det, det handler om.

Vibeke har også mødt udfordringer. Hos KL blev hun spurgt, om hun kunne garantere, at hun gav dem et godt resultat. Hvortil hun svarede:

– Det kan jeg jo ikke, for det kommer jo også an på indsatsen. Jeg stiller mig til rådighed for processen. Men sammen må man så afprøve tingene og se på sammenhængen. Jeg mødte skepsis, og den hårdeste “Djøffer” sagde: ”Jeg tror nok ikke på det her – men hvis jeg ændrer mening, skal jeg nok sige det”. Så da hun rejste sig op den sidste dag og sagde: ”Jeg havde ikke troet, jeg skulle sige det, men det virker ” – så blev jeg glad.

Enkle greb – stor forandring

Alle de ting, Vibeke har samlet op undervejs, og alle de mange uddannelser har hjulpet til selvindsigt. Hun sammenfatter de mange indsigter til et bærende princip om at stå fast på den, man er.

– Det går mere og mere op for mig, at alting dybest set handler om at finde tilbage til det, man var engang. Det potentiale man ankom med. Der var en kerne, før man begyndte at blive formet. Mange tror forandring er noget, man putter på udefra. Men den kommer indefra.

Det leder Vibeke over til at tale om stress, som hun jo havde skrevet på sedlen. Hun ser spørgende på mig. Jeg nikker:

– Inspirationen til at lave et stressforebyggende kursus kommer også af, at vi generelt lever i en verden, hvor man er fanget i alt det, man skal og bør og pisker rundt for at nå det hele. Derfor har jeg lige lanceret et stressprojekt sammen med Thomas Davidsen fra Openmind-kurser.

– Vi kigger på stress-forebyggende elementer – altså hvordan kan man komme til at befinde sig i sin foretrukne tilstand, hvor du ikke får stress. Vi arbejder med en ”skyldfri zone”, fordi vi er så hurtige til at slå os selv oven i hovedet og sige: ”alle andre kan klare det”.

– Jeg har et godt billede på det i historien om frøen, ”Hvis du kommer en frø ned i en gryde vand og varmer den langsomt op, så vil frøen aldrig hoppe op, fordi det kun er lidt varmere, end det var lige før”. Vi lever i en kultur, hvor vi tænker oppe i hovedet, men vi glemmer, at vi har andre meddelelses-centre i kroppen, som vi også skal være opmærksomme på.

Vibeke mener, at vi burde sige mere fuldt ud “ja” til vores kloge sanseapparat og forklarer, at man omvendt bør sige fuldt ud “NEJ tak”, når man mærker stressen banke på.

Sige fuldt ud ja

Og så er vi fremme ved det med at sige fuldt ud JA. Det gjorde Vibeke i sommers, da hun blev gift med sin kæreste gennem ni år.

Sidste vinter var de to ellers ved at gå fra hinanden. Men det gik op for Vibeke, at hun slet ikke var villig til at sige farvel ham:

– Når jeg var så ked af at skulle gå, så måtte der være noget ved min beslutning, der ikke var rigtig.

Her mærkede hun i den grad på egen krop, at hun med fokus og enkle greb kunne opnå stor selvindsigt. Redskaberne havde hun i forvejen. Blandt andet efterlevede hun et gammelt indiansk råd om ikke at tage afgørende beslutninger i mørke tider.

– I mørket skal man mærke efter, finde eftertænksomheden frem i stedet for at handle, for hvis man spejler det i naturen, så går naturen i hi om vinteren. Så gik det op for mig, at jeg aldrig havde fået sagt fuldt ud ja til ham. Selvom vi har boet sammen, så var det mit sted, og vores liv var indrettet, så vi på det praktiske plan forholdsvis nemt kunne afvikle forholdet.

Således ændrede perspektivet sig fuldstændig – krisen blev vendt på hovedet, og Vibeke blev i stedet gift med sin Albert.

– Det foregik ved en lille intim højtidelighed på Christiansø i sommers, hvor vi holdt taler for hinanden om, hvad vi bragte ind i forholdet, og hvad vi værdsatte hos hinanden. Vi har en anden opmærksomhed på, hvordan vi kan være sammen om at skabe en verden for os to og en taknemmelighed over det, vi får.

Nu kunne det lyde som om, at Vibeke er kommet helt i mål, og om arbejdslivet siger hun:

– Jeg er glad for, at jeg stadig får roller som skuespiller. I dag er jeg glad for den vekselvirkning mellem at optræde som skuespiller og samtidig gå ud og give af min viden om kommunikation og ubesværet autencitet.

– Det er en fantastisk oplevelse, når man står på scenen og virkelig rammer rigtigt, så er det faktisk en virkelig spirituel oplevelse. Man bliver kanal for noget og glemmer sig selv. Det er det samme i det indianske, når man stiller sig til rådighed og oplever gennemslagskraft.

Da jeg spørger, hvad mere hun kan ønske sig, viser det sig, at der er et par ønsker:

– Jeg vil gerne prøve at arbejde som skuespiller i et ensemble, og jeg kunne også godt tænke mig at prøve kræfter med en gennemgående rolle i en TV-serie.

– Jeg vil altid forsøge at udvikle mig via kurser og være åben overfor nye udfordringer.

Vibeke Hastrup

Født 1958 i Ringkøbing

Uddannet fra Statens Teaterskole år 1981

FILM i udpluk

1986 Babette’s gæstebud, (Martina) – Filmen vandt Academy Award, Oscar 1987

2006 Krummerne – så er det jul igen (Krummemor)

2005 Drabet (Jette)

2012 Borgen (Bodil)

TEATER i udpluk

2015 Richard III – Aalborg Teater

2015 Manden der gerne ville huske