Vil du holde dig rask? Brems din inflammation

Af: Malene Tonnung

Foto: Scanpix/Iris

Ved næsten alle af de store folkesygdomme er inflammation i kroppen repræsenteret. Det er dog forskelligt, hvad der skaber den – selvom der er nogle fællesnævnere – ligesom vores gener højst sandsynligt spiller en rolle i, om det er kræft, gigt, diabetes eller hjertesygdomme, vi udvikler.

Vores kroppe er som udgangspunkt velsmurte urværker, der udfører ufattelige opgaver hvert eneste sekund af vores liv. Vi mærker knapt, at hjertet slår, eller at vi trækker vejret det meste af tiden – kun når vi tænker over det eller udfordrer kroppen, bliver disse funktioner bevidste. Samtidig med udføres der på celleplan millioner af usynlige opgaver.

På samme måde bliver inflammationen også først tydelig for os, når den enten foregår i forbindelse med en åbenlys skade – eller når den har stået på så længe, at vi er blevet syge.

Inflammation er som udgangspunkt skabt af kroppen for at helbrede sig selv. Du kender det nok fra et sår eller en forstuvning – når vævet bliver rødt, gør ondt, bliver varmt og hævet. Det er en genial mekanisme fra kroppen, der dels fører mere blod og væske til området for at reparere, dels aktiverer vores immunforsvar og sørger for, at vi holder det beskadigede område i ro.

På samme måde springer kroppen i gang, når vi får akutte sygdomme, der ofte indbefatter vira eller bakterier. Vi får feber, opkast eller diarré – alt sammen for at sende synderne på porten. Vi mister appetitten, for kroppen har ikke overskud til at tage sig af fordøjelsen, alle sejl sættes ind på at blive rask igen.

Vi har altså brug for inflammationen, så kroppen kan komme i gang med at hele sig selv.

En inflammation skal blive færdig

Hvis vi sætter ind med symptomdæmpende medicin ved harmløse sygdomme, kan vi komme til at forlænge sygdommen. Vores symptomer – som vi opfatter som sygdommen – er oftest kroppens forsvarsmekanismer (feber, opkast m.m.) og skal derfor have mulighed for at udfolde sig for at skaffe os af med sygdommen (vel at mærke så længe, at feberen m.m. ikke bliver livstruende).

En akut inflammation, der ikke afsluttes ordentligt, kan ende i en kronisk tilstand. Mange læger er faktisk bevidste om, at nogle autoimmune sygdomme ofte viser sig første gang ovenpå en infektionssygdom.

Når en inflammation bliver kronisk, har vi ikke længere med en harmløs forsvarsmekanisme at gøre. Så kan selve inflammationen blive skyld i kroniske sygdomme, fordi vores krop sætter ind med forsvarsmekanismer uden at kunne overvinde belastningen. Vi mærker måske kun få symptomer i starten, men pludselig sætter immunforsvaret ind og angriber kroppens egne celler – og vi får autoimmune sygdomme – eller vores celler ændrer sig i det nye miljø, og vi får celleforandringer og kræft.

Årsager til kronisk inflammation

Der er flere faktorer, der spiller ind ved en kronisk inflammation. Nogle kan sætte gang i dem, andre puster til den eller holder den i live. Desværre er der flere ting i vores livsstil, som vi ved, kan føre til eller holde liv i en inflammation:

Hurtigt optagelige kulhydrater som sukker

Et forhøjet blodsukker irriterer vores blodkar og blodceller, som får mikroskader. Kroppen vil selvfølgelig forsøge at reparere skaderne, der konstant opstår, så længe vi fylder sukker på.

En dårligt reguleret diabetes kan ligeledes have samme effekt på kroppen, der således bliver slidt af årevis med inflammation.

For lidt eller for meget motion

Mens moderat motion har en positiv effekt på stort set alle kroppens processer, og dermed holder inflammationen nede, kan for lidt motion betyde, at vi kommer til at mangle de inflammationsdæmpende hormoner, som frigives under motion.

Modsat udsætter ekstrem-motionisterne – f.eks. elitesportsfolk – deres krop for belastninger, som rækker ud over dens formåen. Hvis deres næringsindtag eller restitution ikke kan følge med, kan kroppen heller ikke reparere de små skader, der altid vil opstå, og den vil være i alarmberedskab hele tiden. Det kroniske inflammationsniveau hos meget aktive sportsudøvere er generelt meget højt.

Mangel på næring

Hvis vi spiser for ensidigt eller får for dårlig kost, kommer vi til at mangle næringsstoffer. Vi sulter måske ikke, men langt fra alle får de grøntsager og sunde fedtstoffer, som vi har behov for. Når kroppen har for lidt af de vitale næringsstoffer, har den ofte ikke ressourcer til at afslutte processerne ved en inflammation.

Stress

Vores produktion af stresshormoner er endnu et tveægget sværd. Det er sundt, at vi kan mobilisere os, når vi har brug for at rykke hurtigt – og dermed sætte andre vigtige kropsfunktioner lidt på standby.

Men hvis vi gennem længere tid opfatter situationen som kritisk, vil kroppen begynde at producere stresshormonet kortisol, som øger blodsukkeret. Det påvirker kredsløbet med risiko for inflammation i blodkar og -celler – på samme måde som det høje indtag af sukker og hurtige kulhydrater.

Ubalancer i tarmfloraen

Hvis tarmfloraen ikke er optimal, påvirker det hele vores immunforsvar, da cellerne hertil dannes i tarmen. Både uønskede mikroorganismer i tarmen og andre ubudne gæster får herved lettere spil, hvilket igen sætter kroppen i alarm med inflammation til følge.

Stress, vores kost og antibiotika er de mest almindelige årsager til ubalancer i tarmen.

Rygning

Rygning laver mange skader i kroppens væv. Og disse skader skal kroppen igen og igen reparere, hvilket hurtigt fører til en kronisk inflammation.

Alt i alt: Mange af disse forhold har betydning for hinanden. Stress kan føre til usund livsstil, som igen stresser kroppen, der spiser mere sukker, som stjæler af vores mineralreserver, så vi mangler næringsstoffer osv. Alt sammen noget, der kan holde gang i den kroniske inflammation.

Når inflammationen fører til sygdom

Al denne konstante reparation i kroppen, som en kronisk inflammation indebærer, fører i sidste ende til sygdom. Her spiller dine genetiske svage sider ind. Nogle af os vil mærke det som gigt, andre diabetes, måske alzheimers med tiden, eller vi får hjertekarsygdomme eller kræft. Tag et kig rundt i familien, hvor gennemgående diagnoser måske kan fortælle noget om, hvad din svage side er.

De første symptomer på kronisk inflammation i kroppen kan være:

  • Utilpashed og træthed, dårligt immunforsvar gennem længere tid uden nogen umiddelbar årsag.
  • Hævelser og smerter forskellige steder i kroppen, der måske senere fører til gigt.
  • Overvægt, fedme, forhøjet blodtryk.
  • Udviklingen af autoimmune sygdomme – hudlidelser og allergier.
  • Åreforkalkning og slitage af kredsløbet, der kan give hjertekarsygdomme.

Når immunforsvaret er svækket af det store arbejde, kan det i sidste ende føre til kræft, da en del af immunforsvarets opgave er at opdage og bekæmpe celler, der ændrer sig.

Antiinflammatorisk livsstil er kuren

Nu har vi været igennem inflammationen, dens årsager og nogle af de dårligdomme, den fører til. Hvis du til gengæld gerne vil hjælpe din krop i kampen mod inflammationen, er der forskelligt, du kan gøre.

Allerførst: Drop de dele af din livsstil, der puster til inflammationen: For meget sukker, for lidt hvile, for meget eller for lidt motion, rygning og for dårlig mad. Du får nemlig allerstørst effekt ved at få ryddet ud i de dårligste vaner.

Dernæst: Sæt ind med antiinflammatorisk kost og livsstil. Det betyder mad med masser af antioxidanter – vitaminer, mineraler m.m. – så lidt forarbejdet som muligt. Grøntsager og mørke bær er dine venner her, ligesom fedtstoffer af god kvalitet, der ikke er smadret af for høj varme. Vælg gerne økologiske og biodynamiske varer, der er uden sprøjtemidler, som forstyrrer din indre kemi, og ofte er højere kvalitet. Hold kød-, kaffe- og alkoholforbruget nede.

Sørg for god søvn og jævnlig motion, da det hjælper din krop med at restituere og reparere sig selv. Find måder, hvorpå du kan reducere stress: Gåture i naturen, yoga, meditation m.m. Og husk livsglæden! Bare fordi man lever sundt, skal det ikke føles som askese. Det er i orden at drikke et glas vin med vennerne eller nyde en god kage. Bare ikke hele tiden …

Suppler med: Der findes masser af antiinflammatoriske kosttilskud, som kan være en god hjælp, hvis du har for meget inflammation i kroppen. Sørg altid for at tage en basis af et kvalitets multivitamin- og mineralprodukt samt et tilskud af god fiskeolie. Dernæst kan du overveje, om der er enkeltvitaminer/-mineraler, som du bør supplere med – få evt. hjælp af en ernæringsterapeut/diætist eller lign.

Nogle urter og krydderier har rigtig mange antiinflammatoriske egenskaber, så brug endelig friske krydderurter i din mad. Til gengæld skal du have store mængder, hvis du allerede er ramt af kronisk inflammation, hvilket du kan få i kosttilskud. Her kan tilskud lavet på de aktive ingredienser i ingefær, gurkemeje, djævlerod og hvidløg være til stor hjælp. Du kan også finde kosttilskud med blandinger af forskellige urter, spørg evt. i din helsekost.

Lyt og lær af kroppen

Din krop er som sagt et fantastisk urværk. Og den skal nok fortælle dig, når noget ikke går længere. I en proces, hvor du skal af med en kronisk inflammation, kan du dog opleve, at den reagerer med sygdomssymptomer. Lyt til kroppen, gå evt. i seng, og så skal den nok komme sig i løbet af et par dage.

Til gengæld vil en antiinflammatorisk livsstil i længden føre til en mere taknemmelig krop. Tag små skridt og glæd dig over de små gevinster – måske lidt ekstra energi, bedre fordøjelse, lidt færre smerter osv. Ved at fokusere på de små fremskridt holder du motivationen til at tage endnu flere sunde skridt.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*