Vil gerne mascara, men tåler ikke

Tak for en god brevkasse, Katja. Håber også, at du kan hjælpe mig. Jeg har pludselig fået en overfølsomhed. Mine øjenomgivelser hæver, klør og er røde og tørre. Jeg har en mistanke om at det skyldes mascara. Tidligere har jeg brugt forskellige mærker, også vandfast mascara og makeupfjerner. Jeg har senest brugt Dr. Hauscka mascara. Den tåler jeg ikke. Kan du foreslå et produkt?
Jeg føler mig upåklædt uden mascara, da jeg er helt lys.

Venlig hilsen
Birte


Mascara er en stor synder i forhold til sensitive øjenomgivelser. Prøv at gå uden om de sorte farver og brug i stedet f.eks. brun. Faktisk er Dr.Hauschkas mascara en af dem, jeg har bedst erfaringer med til sensitiv hud, så hvis du har brugt deres sorte, så giv evt. den brune en chance. Ellers vil jeg foreslå dig at prøve Mirenesse (nærmeste forhandler kan du fi nde via 4516 1801). Prøv evt. at starte med en kold tyrker og undgå at bruge mascara i en uges tid, og se hvad der så sker. Alternativet er, at du stopper med din mascara og i stedet går til en kosmetolog og får farvet vipperne ind imellem (f.eks. hver sjette uge). Der findes dog desværre endnu ikke noget farve, der er helt naturligt, men for nogle er det alligevel en bedre løsning end den daglige mascara. Håber at det kan hjælpe lidt på vej, held og lykke.

Mange hilsner

Katja

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*