Vita Biosa – hvor længe?

Jeg har mange gange hørt dig anbefale folk at tage Vita Biosa, når de har problemer med deres tarmsystem. Jeg har selv en del problemer med tarmene.

Der kan godt gå tre dage, uden at jeg har været på toilettet, og så har jeg det utrolig dårligt til sidst. Jeg har mavesmerter og er meget oppustet.

Nu har jeg købt en flaske Vita Biosa, og jeg kan oplyse, at jeg de første dage blev meget utilpas med kvalme, men nu er det ovre, og min mave fungerer fint. Jeg kan blandt andet oplyse, at trangen til søde sager er væk. Kan det have noget at gøre med Vita Biosa?

Pigen fra Fyn


Vita Biosa er en samling effektive mikroorganismer, fortrinsvis mælkesyrebakterier, som har en utrolig evne til at give en meget velfungerende tarmbakterieflora.

Både sygdomsfremkaldende bakterier og svampe bliver undertrykt eller går til. Desuden danner mikroorganismerne en masse antioxidanter, som både tarmen og resten af kroppen har brug for. Tarmslimhinden bliver tætnet og velfungerende, så det er lettere at optage de vigtige næringsstoffer. Ikke helt nedbrudt føde bliver også forhindret i at komme ind gennem tarmslimhinden og overstimulere immunsystemet. Vita Biosa fremstilles nu også økologisk.

Det er normalt, at der kan komme lidt ubehagelige symptomer, når man begynder med Vita Biosa, så derfor er det bedst at starte småt, for eksempel med en spiseskefuld hver dag i et halvt glas vand. Når man så har vænnet sig til det, kan man sætte dosis op, i svære tilfælde to spiseskefulde flere gange dagligt. Når maven er i orden igen, og man i øvrigt ikke har andre problemer, kan man nøjes med 1-2 spiseskefulde dagligt til vedligeholdelse af tarmens indhold af gode bakterier. Det er klogt at blive ved med det, men normalt kan man godt holde pauser på nogle dage til uger ind imellem, uden at det går galt med maven igen.

Et af symptomerne på en dårlig og forstyrret tarmbakterieflora er overvækst med candidasvampe. De producerer gifte, som både kan gøre tarm-slimhinden utæt og kan påvirke det almene befindende, så der kan komme for eksempel hovedpine og muskelsmerter foruden symptomer fra tarmene. Der er også normalt en vældig trang til søde ting, når man har en candidainfektion. Da candidasvampene ikke kan tåle Vita Biosa, er det derfor almindeligt, at trangen til sødt forsvinder. For at modvirke, at svampene igen vinder frem, er det vigtigt at undgå at spise sukker og raffinerede fødevarer som for eksempel hvidt brød.

Carsten Vagn-Hansen

7 kommentarer

  • Nathalie siger:

    Hej Carsten
    Hvorfor er det normalt, at få lidt ubehagelige symptomer, når man begynder med Vita Biosa?
    Jeg har nu drukket Vita Biosa i dag på 3. dagen. Jeg har virkelig haft meget kvalme og har fået svært diarre. Er det normalt?

  • Per Arne siger:

    Ja, det er helt normalt med diare den første stund.

  • Annette siger:

    Jeg har mave/tarm og har taget vita bios i 4 dage hvor lang tid kan der gå tager syreneutraliserende går det sammen.

  • Vivi Jensen siger:

    Jeg er snart 80 år, og har altid haft problemmave. For en uge siden købte jeg en 3 liters dunk, og har siden taget 30 ml hver dag uden for måltider. Maven virker for 1. gang perfekt og uden gener. Har heller ikke haft indkøringsproblemer. Har altid været sukkernarkoman, spændende om det slutter.

  • anette hansen siger:

    Hej Carsten Vagn Hansen
    Kan jeg roligt indtage Vita Biosa når jeg har for højt blodtryk?
    Jeg bliver behandlet for det med Amplodipin 5mg
    Anette Hansen

  • Dorthe siger:

    Hej, hvilken skal jeg vælge? Der er flere og gør de mon noget forskelligt? Og indtages de på Tom mave eller??
    Tak på forhånd

    • Malene Tonnung siger:

      Hej Dorthe – det er vist mest smag og behag, hvilken du skal vælge. De kan sagtens indtages på tom mave, eller fuld – tror ikke det kommer sig så nøje! Red.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *