Vita Biosa probiotika

19. august 2009

VitaBiosa er ikke naturmedicin eller kosttilskud, men en fødevare med meget gode fysiologiske virkninger. Hold fast på det.

Carsten Vagn-Hansen Læge, sundhedskonsulent

12-9-2008

Det er normale, sunde mikroorganismer fra naturen, langt overvejende mælkesyrebakterier, som er meget vigtige for vores tarme, fordøjelse og tarmfunktion, for optagelsen af næringssstoffer og immunsystemet. Tarmbakterierne er også nødvendige for dannelsen af mange vitaminer, for eksempel K-vitamin.

Planter, der får Vita Biosa, vokser mere og bliver kraftigere. Det har opfinderen, den japanske professor Teruo Higa fra Okinawa klart bevist, og han kunne i øvrigt også med sine effektive mikroorganismer rense vandet fra toiletterne på biblioteket, så det kunne drikkes 14 dage senere.

Bakterier er nødvendige for, at vi ikke bliver syge. Mangler vi bakterier på huden, får vi betændelse og hudsygdomme. Mangler vi bakterier i vores tarmsystem, vil vi ret hurtigt dø af infektioner, da vi mister vores modstandskraft – immunforsvaret, der i høj grad stimuleres af vores tarmbakterieflora.

Hvis vi mangler de sunde mælkesyrebakterier, vil tarmen koloniseres af skadelige svampe og de mange livsfarlige bakterier, som findes i mange af de moderne fødevarer på grund af produktionsmåderne. For eksempel salmonella, yersinia, campylobacter, listeria. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt at tage et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, når man rejser i fremmede lande med en fremmed samling skadelige bakterier.

Moderne mad er fattig på de sunde bakterier, da vi koger og steger al vores mad, og sjældent som på for eksempel i Tyskland eller Kreta, eller som vegetarer får marinerede og gærede grønsager med mælkesyrekulturer. Spiser folk youghurt eller andre surmælkskulturer, er de ofte fyldt med sukker, der hæmmer eller dræber mælkesyrebakterierne.

  • Mælkesyrebakterier og Vita Biosa giver en bedret fordøjelse af laktose – mælkesukker, som de fleste over tre år ikke kan tåle.
  • Producerer værdifulde fordøjelsesenzymer, blandt andet mælkesyre.
  • De danner folinsyre og andre B-vitaminer.
  • Mavesækken tømmes over en længere periode, så fordøjelsen virker bedre, og næringesstofferne i maden kan optages på en bedre måde.
  • Optagelsen af mineraler forbedres.
  • Immunsystemet stimuleres.
  • Virker beskyttende over for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bl.a. candida.
  • Genopretter en sund tarmbakterieflora efter antibiotikabehandling og styrker derved modstandskraften mod nye infektioner.
  • Styrker slimdannelsen i mavesækken og tarmene og modvirker derfor utæt tarm.
  • Forebygger muligvis kræft ved at nedbryde de kræftfremkaldende nitrosaminer.
  • Mennesker med spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi) udsulter deres mælkesyrebakterier i tyndtarmen og kan få alvorlige fordøjelsesproblemer.
  • Modvirker dårlig ånde
  • Modvirker diaré.
  • Modvirker forstoppelse.

Det er vigtigt for mennesker, der skal opereres, at deres tarme indeholde en topfin tarmbakterieflora. Hos syge mennesker ændres tarmfloraen i løbet af få timer, for eksempel på grund af nedsat fødeindtagelse, iltmangel i tarmene, brug af stærke antibiotika og på grund af kraftig sygdom i sig selv. Her er det ekstra vigtigt at få, tilskud af de sunde mikroorganismer.

Når folk ikke har problemer med tarmsystemet og fordøjelsen, og optager næringsstofferne uden problemer, får de en masse energi og holder sig raske.

De selvhelbredende kræfter øges.

Bedst at drikke Vita Biosa om morgenen eller mellem måltiderne, da sur mavesaft, som dannes ved måltiderne, slår bakterierne ihjel.

Bedrer også helingen af sår og er i lotion godt for huden, der har brug for en sund bakterieflora. Mælkesyrebakterier i kosten modvirker børneeksem.

Se www.biosa-information.dk og www.biosa.dk

Vita Biosa kan også købes i nogle Matas og Helsekostforretninger. Tag 1-2 spiseskefulde hver morgen, eventuelt i lidt lunkent vand. Man kan også, til virkningen er slået igennem, tage samme dosis om aftenen.

Forrige artikelInfluenza – naturlig behandling

Næste artikelStofskifte – for lavt