Vitaminer mod træthed ved stofskiftesygdom?

Jeg fik i september 2015 fjernet min skjoldbruskkirtel og får 10 tabletter a 100 mikrogram eltroksin om ugen.

Jeg har forhøjet levertal og er meget allergisk overfor mange fødevarer.

Mit problem er, at jeg er meget træt, har hovedpine og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hvad vil du anbefale, jeg tager af vitaminer ol. for at komme ovenpå igen?

Agnete

 


 

Eltroxin er et kunstigt T4-hormon, der skal omdannes til frit T3-hormon for at virke ordentligt. Denne omdannelse sker mest i leveren og hypofysen. Det er derfor vigtigt at rense leveren med f.eks. Marietidsel, og at lade være med et belaste den med f.eks. paracetamol, statiner og anden medicin. For virkningen af stofskiftehormonerne er det vigtigt at have nok selen og zink, der f.eks. kan fås som Bio-selen + Zink, 2 tabl. aften. Du skal have nok (men ikke for meget) jern.

Du skal bruge de rigtige sunde fedtstoffer. Ingen margarine eller Becel. I stedet økologisk smør, olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og især kokosolie (især til stegning), da det giver energi til cellerne i skjoldbruskkirtlen. C-vitamin beskytter og er vigtigt for stofskiftehormonerne, og det er vigtigt at få nok D3-vitamin (mindst 100 mikrogram dagligt, især fra september til maj), og K2-vitamin, mindst 90-100 mikrogram dagligt. Både D3 og K2 skal tages til et fedtholdigt måltid. Det er også vigtigt for stofskiftet at have nok B12-vitamin, der også skal ligge højt normalt.

Magnesium er også vigtigt for stofskiftet, da mangel kan give problemer med at tåle tilstrækkelige mængder af stofskiftehormon. Uden tilstrækkeligt af magnesium vil det kunne give hurtig og uregelmæssig puls, da mangel påvirker hjerterytmen. Man skal have mindst 600 mg let optageligt magnesium, f.eks. citrat, dagligt. Man kan også supplere med magnesium-olie, der smøres på huden og optages meget fint.

Du skal også vide, at skjoldbruskkirtelhormonerne påvirker alle de andre hormoner i kroppen. Især binyrebarkhormonet, der også er vigtigt for omdannelsen af T4 til T3. Dine kønshormoner skal også være i balance, og din kalkbalance, der er afhængig af dine biskjoldbruskkirtler, og din fordøjelse og sammensætning af tarmbakterierne. Allergi skyldes ofte en utæt tarm.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

5 kommentarer

  • Jette Jørgensen siger:

    Hej Magnus Vagn-Hansen.
    Hvor er det dejligt at læse, at en læge anbefaler ovenstående til en “thyreoidea-patient”. Hvor ville jeg ønske, at flere læger var som du. Selv er jeg hypothyroid, men min læge har bare givet mig kunstig T4. Næsten alle symptomerne er jeg kun blevet af med ved selv at studere på nettet. Bl a har jeg fundet frysetørret porcint thyreoideahormon – det hjælper mig meget.
    Venlig hilsen Jette Jørgensen

  • Joanna Lassen siger:

    Det er fint at få oplyst de vitaminer og mineraler som ernødvendige ved hashimoto men hvis man tager Thyroid eller en kombination af T 4 og T 3 som jo bliver taget op til tre gange dagligt er derflere af de anbefalede vit/mineraler og fiskeolie der går ind og påvirker optagelsen af stofskiftemedicinen, derfor er det vigtigt at få oplyst på hvile tider og ligeledes hvor lang tid mellem man skal tage tilskudene.

  • Nina siger:

    Jeg har oplevet de samme problemer med Eltroxin som Agnete. Nu fårjeg et anden mærke, Euthyrox. Det har hjulpet på den ulidelige træthed og har givet mig en forhåbning om at nå mit gamle energiniveau.

  • Linette siger:

    Det undrer mig at lægen ikke nævner, at hun skal testes for cøliaki, det kan være derfor hun har det skidt. Man får ofte cøliaki når man har stofskiftesygdom, især ved den autoimmune Hashimotos. I første omgang er det blodprøver, transgluminitase ? og nogle andre tilhørende. Jeg har selv begge sygdomme og det er ret almindeligt. Venlig hilsen Linette, Søborg.

  • Hanne hedeman siger:

    Jeg får også Eltroxin ,1 om dagen træt fryser og sveder når jeg spiser tager magnesium i lang tid ingen virkning,var i dag til ultralyd skanning af halsen 2 årsag,kommentar din skjoldbruskkirtel er meget hævet,stor,hvad gør man forstår ingenting ,nu vil jeg bede om erythorox ,det er bare svært at få tid ,tak for svar for svar.det er ikke rart.mvh Hanne Rødovre.
    Ta

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *