Vitaminer og homøopati mod knogleskørhed

Jeg har for nylig efter en kontrolskanning fået konstateret knogleskørhed og tager efter lægens anvisning Alendronat.

Kan jeg afhjælpe knogleskørheden ved at f.eks. at tage Nature’s Own Bonesupport og andre vitamintilskud kombineret med de homøopatiske midler som nævnt i Naturli, samtidig med at jeg tager Alendronat?  

I flere år har jeg taget D-vitamin og OsteoRemin Forte, en multivitamintablet fra Biosym.

Tilsyneladende uden at det har kunnet bremse knogleafkalkningen, og jeg vil defor forsøge med ovennævnte.

Jeg skal nok også kigge min kost efter i sømmene.

På forhånd tak for jeres svar. 
Mvh sønderjyden 

 


 

Godt at du har fokus på, hvad du selv kan gøre ved knogleskørhed. Igen vil jeg starte med at pointere, at det vigtigste er livsstilen.

Det vil sige en kost med masser af grøntsager – minimum 600 g om dagen og særligt rigtig meget bladgrønt og bær. Gammeldags langtidskogt suppe på ben indeholder ligeledes mange byggesten til knogler, så brug det flere gange om ugen.

Derudover et absolut minimum af kaffe og alkohol, samt ikke mindst daglig motion og gerne af den vægtbærende art.  

Det er en super ide at supplere med de nævnte vitaminer og homøopati. Nogle har også gavn af et tilskud med en blanding af mælkesyrebakterier og kollagen. Det kunne være probiotic osteocare fra NDS.  

Held og lykke med det. 

Mvh Maria Langbak 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*