Nyheder

Vitaminer og mineraler mod blærekræft

21. januar 2010

Især E-vitamin i større indtag kan reducere risikoen for blærekræft – faktisk med op til hele 35 procent, siger en ny undersøgelse.

Resultaterne fra det internationale forskerteam er offentliggjort i Cancer Causes and Control, og de viser, at udover E-vitamin, kan niacin, thiamin (begge B-vitaminer) carotenoider og D-vitamin reducere risikoen for blærekræft hos ældre mennesker.
– Resultaterne berettiger til en nærmere undersøgelse. Fremtidige undersøgelser bør fokusere på optimale doser og kombinationer af disse mikronæringsstoffer især for højrisikogrupper, såsom storrygere og ældre personer, siger Maree Brinkman leder af forskerteamet fra The Cancer Council Victoria i Australien.
Blærekræft rammer mænd tre gange oftere end kvinder.

Kosten blev undersøgt

Brinkman og hendes medarbejdere analyserede data om kosten fra 322 personer med blærekræft og 239 raske kontrolpersoner.
De mennesker med de højeste gennemsnitlige indtag af E-vitamin (mindst 193,4 mg/dag) havde 34 procent mindre sandsynlighed for at udvikle blærekræft.
Hos storrygere var forskellen helt op til 42 pct. mindre risiko for de rygere, der havde de højeste indtag af E-vitamin, carotenoider og niacin.
E-vitamin finder man bl.a. i nødder, mandler, kerner, hvedekimsolie og æggeblommer, men kan også fås som tilskud.
Kilde: Cancer Causes and Control
“Mineraler og vitaminer og risikoen for blærekræft: Resultaterne fra New Hampshire Study”
(Oprettet den 22. januar 2010)

Forrige artikelHvor farlig er naturmedicin?

Næste artikelMad – og din risiko for kræft