Vitaminer til store drenge?

Jeg har to drenge på hhv. 11 og 14 år. Begge dyrker sport og er sunde og raske. Hvilke vitaminer vil du anbefale, de får?

De har begge svært ved at sluge vitaminpiller, og det er umuligt at finde tyggetabletter til den alder! På forhånd tak for dit svar!

Sportsmor



 

Jeg vil anbefale, at dine drenge får:

Et godt organisk multivitamin/mineral-præparat. Hvis ikke de er vilde med at sluge tabletter, er der nogle forskellige muligheder.

Der findes gode flydende produkter f.eks. MiviTotal. Det kunne være én mulighed.

Du kan også få kapsler, som kan skilles ad, og pulveret kan røres i noget mad, f.eks. en smoothie. Det kunne f.eks. være Spektro fra Solaray.

Ellers kan I også vælge en god børne-tyggetablet. Nogle af dem har gode fornuftige indhold af vitaminer og mineraler, som fint kan dække behovet for sunde og raske drenge over 10 år. Det kunne f.eks. være Spektro Kids fra Solaray.

Så det er mest et spørgsmål om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer. Og husk, at selvom drengene måske ikke jubler af begejstring over for noget af det i starten, så hjælper det, efterhånden som de vender sig til det.

Ud over multivitamin/mineral, så skal de have ekstra D-vitamin. De skal have 25 mcg. dagligt. I kan købe kapsler – de er som regel bittesmå, så måske vil de gerne sluge dem. Ellers kan I bruge dråberne, som man også bruger til babyer. Den lille flaske slipper dog hurtigt op. Man kan købe dråber, der er stærkere på internettet f.eks. på www.greathealth.com

Derudover vil jeg stærkt anbefale, at de får fiskeolie eller levertran dagligt. Det kan også fås flydende. Køb et godt produkt som f.eks. Eskimo 3 eller Nordic Naturals.

Hvis du vil gøre det ekstra godt, kan du også give dem probiotika (mælkesyrebakterier), som er med til at give et godt miljø i tarmsystemet. En velfungerende fordøjelse er fuldstændig essentiel for sundheden. Det har betydning for immunforsvaret og mange andre ting.

Probiotika fås f.eks. som pulver, der skal røres op i lidt vand og drikkes efter 10-15 minutter. Det kunne f.eks. være det produkt, der hedder NDS Classic.

Og selvfølgelig er det vigtigste at huske på, at kosttilskud kun er toppen af kransekagen. Det vigtigste er en sund livsstil med sund kost, gode søvnvaner og plads til afslapning.

Med kærlig hilsen
Anette Opstrup

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*