Indre lidelser som diabetes eller tarmsygdom har ofte stor påvirkning på vores ydre; huden. Men der findes midler og metoder, som kan dulme og forebygge.
I denne udgave handler det bl.a. om, når vi har eller har haft sygdom inde i vores organisme, der af forskellige grunde viser sig på overfladen – altså på vores hud. Og hvordan vi kan forholde os til det.
Her tænkes holistisk, så det drejer sig om at have helheden i tankerne, når man søger de dybere og mere vedvarende løsninger. Det vil altid være en god idé i samråd med en behandler og/eller læge at få arbejdet på såvel det indre og ydre. En synergi, som kan skabe mere vedvarende bedring.
Det er vigtigt at nævne, at ikke alt virker på alle, da de indre faktorer og de ydre påvirkninger, man oplever i huden, kan variere i styrke og udtryk.
Huden har sin egen balance, sin egen homøostase. Den er i evig udveksling og tilpasning med, hvad der sker på huden, indeni i kroppen og i omgivelserne.
Ofte ved man allerede, at visse tilstande og sygdomme kan medføre, at huden kan reagere. Man er opmærksom på, at der kan være en sammenhæng. Mange diabetikere ved f.eks., at de skal være opmærksomme på kredsløb og nerverne i ben og fødder. Og at det kan afhjælpes såvel indefra, men at man også udefra kan lindre og pleje de gener, der måtte opstå i huden.
Andre bliver først rigtig opmærksomme på en indre ubalance, når den manifesterer sig i huden, og man bliver interesseret i at finde sammenhængen.
Generelt kan det være godt at observere huden, når den reagerer, og blive sin egen lille huddetektiv – samt selvfølgelig rådføre sig med sin læge, hudlæge, kosmetolog, behandler og få 360 graders input, når det ikke handler om små hverdagsudsving.
Hvis man oplever sin hud reagere – og det kan være alt fra generel ubehag til kløe, irritation, udslæt, eksem, akne osv. – er det værd at nærstudere både huden i sig selv, men også undersøge nærmere hvad der sker i ens indre, som f.eks. fordøjelse, kredsløb osv. Desuden kigge på de ydre påvirkninger som hvad man påfører huden af cremer og makeup, men også tekstiler (og hvad er de vasket med, farvet med osv.).
Det samme gælder klimaet i omgivelserne. Er der f.eks. ekstremt tørt eller meget koldt eller fugtigt, opholder man sig et sted med meget forurening mm? Huden kan også hos nogle reagere på årstidernes vejrskiften eller skift mellem at være inde og ude. Man kan blive klogere på meget, hvis man begynder at føre huddagbog i en periode og sammenholder det med vejr, tøj, generelt velbefindende, samt naturligvis kost og de øvrige ting nævnt ovenfor.
Når du laver din huddagbog, skal den dække såvel hvad du spiser – helst detaljeret – hvordan og hvor hyppigt du kommer på toilettet og af med dine affaldsstoffer, væskeindtag (og hvilken slags – var det 3 liter sodavand?), stressoplevelse, vejrforhold samt hvilke plejeprodukter og evt. makeup, du anvender. Hvilke tekstiler har du på, hvilken slags vaskemiddel og evt. skyllemiddel har du brugt? Sidst men ikke mindst en beskrivelse af oplevelsen af huden – hvordan den føles, mærkes og ser ud.
Nogle synes endda, det er direkte spændende og sjovt, fordi de oplever en anden kropsbevidshed og sammenhæng, de ikke havde øje for tidligere. Sidegevinster som f.eks. at få oppustet mave ved stort indtag af gluten, men ikke ved små mængder, eller at huden blusser ubehageligt ved indtag af chili, men ikke gurkemeje, som man måske ellers ikke havde tænkt over.
Det kan være til stor hjælp, hvis du begynder at kunne genkende et mønster. Samtidig kan det være virkelig motiverende at følge med, når du ser forbedringer og heling ske.
Der forskes meget i gensammenhænge mellem de autoimmune sygdomme som Morbus Crohn, leddegigt, colitis ulcerosa, psoriasis og multipel sklerose. F.eks. ser man, at man ved Chrons sygdom kan have symptomer andre steder end i tarmen, men også i led, øjne eller huden.
På samme måde med børneeksem – også kaldet atopisk dermatitis eller astmaeksem.
I 1960 udviklede 3% af børnene børneeksem. I dag er antallet steget kraftigt, så omkring 20% af alle børn født i Danmark i dag udvikler børneeksem.
De fleste med børneeksem har forældre eller søskende, der har haft astma eller børneeksem, og såvel arv som miljø spiller en rolle.
Ved diabetes oplever mange af få problemer med huden ikke mindst på ben og fødder. Kløe, irritation, ekstrem tørhed, nogle får også følelsesløshed og sår på ben og fødder. Her er det naturligvis vigtig at støtte den indre tilstand og balance og herunder meget vigtig at støtte nerveenderne og kredsløbet, der skal bringer næringsstoffer rundt i kroppen og ud til huden.
Derfor er det godt at observere huden og finde den pleje til den, som passer. Nogle gange skal der tilpasses i forhold til, hvordan tilstanden er i udvikling, og som nævnt kan årstid spille ind i nogle tilfælde – kostpåvirkning i andre. Derfor kan man prøve sig frem og undersøge, hvad der kan understøtte, lindre og pleje i de enkelte tilfælde. Arbejde på at støtte den indre tilstand på samme tid.
Mange har meget stor glæde af Avivir Aloe Vera Foot Repair, der afhjælper kløe og irritation, revner, sprækker og skællende hud på fødderne. Den er både forfriskende, blødgørende og reparerende med aloe vera og andre aktive ingredienser med minimum af fedtstof, så den ikke efterlader fødderne fedtede. Dermed forhindres døde hudceller i at klæbe til huden og skabe grobund for svampe og bakterier.
Til underbenene er Avivir Aloe Vera Gel med 98% aloe vera virkelig god og meget let absorberet. Man kan gå op til de federe cremer som Aloe Vera Cremen eller Creme Xtreme med højere olieindhold, eller blive ved gelen. Det kan være godt at supplere med Avivirs aloe vera kapsler, da de understøtter fordøjelsessystemet, bidrager til sunde slimhinder og til at opretholde en sund hud. De bidrager desuden til at opretholde et normalt blodsukkerniveau.
Bioselects Dictamelia – kreta-salven – indholder udtræk fra planten Dictamo eller Origanum Dictamnus, som er en terapeutisk og aromatisk plante, der vokser vildt på bjergsiderne på den græske ø Kreta. Traditionelt har man gennem tiderne lavet såkaldte “ointments” eller salver med lægeurter mange steder i verden. Denne er blevet meget populær med sin effekt og anvendelighed til revnede hæle, neglerødder, rifter, mindre brandsår, udslæt og meget mere. Udover lægeplanten er der også olivenolie, bivoks, rosmarin og solsikkeolie i.
Mange oplever stor lindring ved brug af Læsø Saltcare Gel og Læsø Saltcare Lotion eller creme. Man kan eksempelvis bruge den på tør og rødmende hud på kroppen eller som hårbundskur til den tørre, kløende og evt. skællende hovedbund. Den er fremstillet af restlagen fra Læsøs saltsydning. Restlagen indeholder naturlige mineraler og har en exceptionelt høj saltkoncentration. Man kan bruge den alene. Nogle har glæde af at tilføje Saltcare Lotion eller cremen ovenpå.
Andre har stor glæde af Bidro Gel og Bidro Creme, hvor man først smører gelen på, lader trænge ind og siden påfører cremen ovenpå. Hvid pilekstrakt er en af de aktive ingredienser, der virker på den kløende og flagende hud.
Relativt nyt er Weledas Skin Food Body Butter med de samme beroligende og helende urter som i den klassiske Skin Food, nemlig morgenfrue, stedmoderblomst og kamille. Men samtidig har body butteren et højt indhold af plejende sheasmør.
Den skællende flagende hovedbund kan også have rigtig meget glæde af Olinol no 301 Shampoo fra Naturfarm. Både fordi den indholder piletræekstrakt og ananas, som afhjælper skæl og irritation i hovedbunden, men også fordi den balancerer fugtbalancen i hovedbunden ved hjælp af enebær, ensian, burre og rensende yuccarod.
Et meget spændende bekendtskab at nærstudere er Dr. Hauschkas Med-serie. Nøgleplanten i serien er ”Ice Plant” også kaldet Middagsblomsten (Mesembryanthemem crysallinum). Serien er fremstillet til at afhjælpe kløe samt pleje og berolige. Med den kløelindrende saft fra Middagsblomsten og med forskellige olier som avocadoolie, mangosmør, sheasmør, mandelolie og jojobaolie, som er tilpasset den meget tørre hud. Den er også velegnet til den neurodermatiske hud, hvor der ofte er en ulidelig vedvarende kløe i et afgrænset hudområde.
Dr. Hauschkas Med-serie kan bruges til megen anden tør, sart og irriteret hud og styrker hudens egen naturlige barrierefunktion.
Til akutpleje af kløe og rødmende pletter er i Dr. Hauschkas Med-serie også Acute Care Potentilla. Her er det netop Potentilla Officinalis med det drabelige danske navn: Blodrod, der beroliger huden. Den påføres de hudpartier, der er irriterede, i et tyndt lag flere gange dagligt. Den skal lige have lov til at trænge ind, da Potentilla farver let og kan smitte af på tøjet.
Husk altid også at arbejde på de underliggende indre årsager. Gerne et hvorfor og hvornår, og gerne søge både at rense og genopbygge indefra. Kost, urter, homøopati er noget af det, der kan undersøges i hjælp indefra.
Blodet bringer bl.a. ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, mens lymfen fjerner affaldsstoffer. Længst væk fra hjertet er de såkaldte ekstremiteter – arme og ben.
Her kan det også være værd at understøtte kredsløbet, hvis man oplever særlig tendens til tør kløende hud eller endda tendens til sår på skinneben og fødder. Ved lavt blodtryk kan det opleves som særlig tør hud på benene, og når vi kommer lidt op i alderen kan man også opleve ekstra tør hud på ikke mindst ben. Udefra-pleje med nærende cremer gerne med shea smør og stærke antioxidanter som f.eks. granatæble. Granatæble er også virkelig godt at spise eller drikke. Grøn te og te eller kosttilskud med hvidtjørn er godt for kredsløbet og ikke at forglemme E-vitaminer.
De gode olier som f.eks. Borago olie er også indre støtte til huden – samt naturligvis motion. En god gåtur hver dag både kan give ilt, lys og glæde, og gang i kredsløbet. Vi behøver nok ikke nævne, at rygning ikke er kredsløbets ven, men gode vejrtrækningsøvelser og frisk luft er. Hvis man kan lide at danse, er daglig dans hjemme på gulvet helt fantastisk også.
Ved den ovenfor nævnte atopiske eksem kan man som med de andre tilstande have stor hjælp i af styrke kroppen indefra. At finde ud af hvilke kostemner, der forværrer, kan være den største hjælp. At udelukke disse fra kosten kan give hurtigere bedring. Også her er det vigtigt at styrke tarmfloraen med mælkesyrebakterier.
Vær opmærksom på, om farvestoffer og tilsætningesstoffer kan forværre. Du kan også smøre cellerne – og derigennem huden – indefra med kæmpenatlysolie.
KRAES har produkter til at bade i med Babybad Havre & Dødehavssalt eller Babybad Havre & Koskos, som også virker til voksne. Når man bader i det, skal det ikke skylles af. Man dupper sig blidt tør med et håndklæde.
Weledas Calendula-serie og White Mallow-serie har samme ophelende effekt, og Dr. Hauschkas Med-serie med den tidligere nævnte Ice Plant er også ophelende og lindrende her.
Helvedsild kan opstå, når man har haft skoldkoppevirus som barn. Virus går i dvale og gemmer sig i nervebanerne, hvor det kan blusse op, når immunforsvaret er presset. F.eks. når vi er ekstra stressede. E-vitaminsalve eller hvedkimsolie er lindrende, Ringkøbing te 8405 fra Natur-Drogeriet ligeså. Generelt gør det en forskel at arbejde for at have et immunforsvar i balance.
Slutteligt ved mange af os, at hormoner har betydning for virkelig mange ting i kroppen og er i evig udvikling. Ikke mindst ifølge med alder, men andre ydre og indre faktorer påvirker også; fra p-piller til hormonstoffer i omgivelserne.
Ubalancer kan manifestere sig i huden. Her er det godt at få kigget huden efter, men også huddagbogen kan være til hjælp her. For man kan nogle gange i sin iver for at løse problemet komme til at overbehandle sin hud og derigennem forværre, hvor en mere balancerende behandling ville være en større hjælp og mere langsigtet støtte. Især hvis man balancerer indefra også … synergi.