Opskrifter

Wrap med kylling, tranebær og mandler

13. marts 2015

Chiafrø kan du blandt andet bruge i en lækker wrap.

2 stk

Du skal bruge:

Wrap:
1/2 dl fromage frais
1/2 dl havreklid
2 æg
1 knivspids salt
1 spsk chiafrø
1 håndfuld spinatblade

Fyld:
1 kyllingbryst
1/2 bladselleri stængel skåret i tynde skiver
6-10 hele mandler
2 spsk tørrede tranebær
1/2 dl græsk yoghurt
Salt og friskkværnet peber.


Sådan gør du:

Wrap:

Blend alle ingredienser med en stavmixer eller i en blender. Spay olie på to pandekage pander. Fordel dejen ligeligt på de to pander.

Skru op for blusset og steg de to wraps, indtil de er klar til at blive vendt. Vend de to wraps, sluk for blusset og lad dem stege færdige på eftervarmen.

Læg dem til side, indtil du er klar med fyldet.
Fyld:

Læg kyllingebrystet på en varm pande og brun det på begge sider. Skru ned for blusset til let varme og lad det stege færdigt, indtil indertemperaturen er 67 grader.

Tag det af panden og lad det hvile lidt. Skær det i tynde skiver.

Vend selleri, mandler og tranebær i yoghurten. Smag til med salt og peber. Tilsæt derefter de udskårne kyllingestykker. Fordel fyldet midt over de to wraps og rul dem.

Skær dem evt. over på midten inden servering.

Forrige artikelMorfinforbrug er eksploderet

Næste artikelRemee: Jeg græd som pisket!