En let og hurtig dessert lavet på sojayoghurt, så selv folk med mælkeproblemer kan kaste sig over den.
1 person
2 dl. sojayoghurt
2 tsk. kakaopulver uden sukker
Ca. 4 hindbær
1 drys vaniljepulver
½ dl. blandede nødder og mandler
1 tsk. honning tørrede kornblomster og/eller morgenfruer til pynt
Hak nødder og mandler groft og rist dem nænsomt på panden i honningen. Lad blandingen køle helt af. De 2 dl. sojayoghurt deles i tre lige store portioner – ca. 2 ½-3 spsk. til hver portion. Én portion røres med kakaopulver, én portion røres med vaniljepulver og én portion blendes med frosne eller friske hindbær. Kom de tre yoghurt-varianter i et glas med den hvide variant i midten. Pynt med den afkølede nøddecrunch og tørrede kornblomster/morgenfruer.
Tip: Det bliver flottest, hvis du bruger en sprøjtepose eller frostposer, hvor du klipper et lille hul i til at fylde yoghurten i glasset.
Fra bogen ‘Smager sødt’ – om gluten-, mælke- og sukkerfri lækkerier af Trine Vesteraa.