3 skønne til hænder og negle

8. februar 2013

Rene lækkerier til neglene

Det er skønt at kunne lege med farver og stil. Også på neglene! Ligesom på huden er det bare ikke ligegyldigt, hvad vi kommer på. Der findes i den grønne skønhedsverden flere skønne mærker, og lige nu er jeg helt pjattet med Kure Bazaar. Dette franske mærke er en ren lækkerbisken. Se nærmere og hele farvepaletten på www.kurebazaar.com , men lad mig lige fremhæve disse tre, der kan bringe farve helt ind i sjælen og holde os muntre i vinterkulden: Khaki, Boyfriend og So Vintage!

Eco fashion er kommet for at blive, fordi vi ikke længere er ligeglade. Således gælder også disse lakker. Baseret på træpulp, bomuld, majs, kartofler og hvede og uden formaldehyd, Toluene og phthalater. Disse lakker forhindrer ikke neglens almindelige fornyelse, men understøtter derimod. Man kan nøjes med et enkelt lag, de tørrer hurtigt, men hvis man, som jeg, kan have lidt fart på rundt i svinget og ”støde ind i ting”, kan man fordel tage en toplak på – så holder de til mere.

 

Neglebånd

Glem ej… selv den smukkeste lak klæder bedst en hånd, der har trimmede neglerødder og neglebånd. En evergreen til negle og neglebånd er bare Dr. Hauschkas Neem Nail Oil Pen. Med dens form som netop en pen, er den så nem at bruge – enten målrettet på neglebåndene eller til hele neglen, når den trænger til plejende olie. Bemærk i øvrigt, hvis der er riller i neglene enten på langs eller tværs, er det værd lige at konsultere en behandler og få nogle gode råd til kostændringer, der styrker krop og negle indefra.

 

Smukke hænder

Og et dejligt blødt håndtryk… Hænderne skal holde til lidt af hvert. Er ofte i brug og ofte i vand. I den prisvenlige ende er den blide Mellisa håndcreme, der både er blid i duft og blid ved huden. Indeholder bl.a. kakaosmør og mango. Og frugtsyrer, der arbejder på pigmenteringspletter og beskytter.

Til hænder med revner og irritation er BioSelects Handcreme Rich så behagelig med økologiske ingredienser fra Kreta, bl.a. helende Dictamelia og morgenfrue samt hyaluronsyre, der hjælper på fugtbalancen og elasticiteten.

Altid lækre økologisk- og biodynamiske Jurliques Rose Hand Creme er en lækkerbisken til tørre hænder og den klare rosenduft aromaterapeutisk stimulerende på hele systemet….

Eller den frække fra EOS. EOS Håndlotion med Cucumber, der dufter friskt og ser kæk ud på skrivebordet, så man bliver i godt humør. I det hele taget er der et spændende udvalg i din lokale helsekostbutik af håndcremer til alle behov, udfordringer, pris, smag og lyst. Alle miljøvenlige, hudvenlige og rene, fri for hormonforstyrrende stoffer og syntetiske ingredienser… Find din favorit.

 

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen