ADHD, aspergers og depression

Narturlæge, Maria Langbak sætter ord på, hvad man selv kan gøre for naturligt at få en bedre balance af dopamin og serotonin

Foto: Shutterstock
7. juni 2023

? Jeg har et familiemedlem med ADHD, aspergers og depression. Hvad kan man gøre for at få balance af dopamin og serotomin?

Vh LA


! Der er heldigvis meget, man kan gøre for naturligt at bedre balancen af dopamin og serotonin. Selvom denne problematik i høj grad udspiller sig i hjernen, så starter jeg altid med at arbejde med et stabilt blodsukker og en velfungerende fordøjelse. Uden dette fokus er tilstanden meget svær at ændre på, ikke mindst fordi 90% af kroppens serotonin dannes i tarmene og lidt mindre for dopamins vedkommende.

Jeg kan her varmt anbefale at læse Anette Sams’ bøger ”Sandheden om sukker” og ”KÅLhydrater”, som kommer med masser af god og forståelig information omkring dette emne og tillige indeholder et hav af smagfulde opskrifter.

Når ovenstående er på plads, kan man begynde at arbejde mere specifikt med kostelementer eller tilskud til at støtte produktionen af serotonin. Denne neurotransmitter dannes ud fra aminosyren tryptofan. Via bl.a. vitamin B6 omdannes den til serotonin. Normalt vil jeg indledende anbefale at spise 1-2 spsk græskarkerner og mandler, lidt mørk chokolade samt banan, da disse fødevarer indeholder tryptofan. B6 kan være svært at få nok af via kosten, så der vil jeg typisk anbefale et tilskud af et B-kompleks.

Senere kunne man give eksempelvis neurexan og pascoflair, som mange med ADHD har gavn af.

Med venlig hilsen
Maria Langbak, Naturlægen.com