Kan homeøpatisk behandling hjælpe mod bakterien klebsiella pneumoniae? Det vil en læser vide.
? Der er blevet fundet bakterien klebsiella pneumoniae i min urinprøve ved dyrkning i forbindelse med UVI-symptomer. Den gør mig lidt bekymret. Jeg blev sat i den sædvanlige Selexid-behandling, Kunne det være relevant med homeøpatisk behandling?
Mvh Connie
Læs også: Mange urinvejsinfektioner hvert år
! Klebsielle pneumoniae er medlem af enterobacter familien og hyppigt forekommende ved blærebetændelser. Oftest vil din læge have dyrket og resistentbestemt din urin og ud fra det svar have valgt et antibiotikum, som dræber bakterien.
Ved siden af Selexid kan du med fordel naturligt støtte din krops egen immunforsvar, slå bakterierne helt ihjel og ikke mindst styrke mikrofloraen igen. Gode urter er i den forbindelse oregano, nelliker, bukkehornsfrø, propolis og hvidløg. Klebsiella har det svært i deres selskab. Indtag dem som krydderurter og krydderier i maden, som krydderier i lidt vand der drikkes flere gange om dagen og tag gerne hvidløg råt. Te af timian er også gavnligt og selvfølgelig usødet tranebærjuice. Endelig er et tilskud af Berberine fantastisk ved klebsiella-udløst blærebetændelse.
En ren homøopatisk efterbehandling kunne være med midlet Cantharon. Derudover vil jeg anbefale en 30-dages kur med mælkesyrebakterierne Lactikvinde fra Nordbo, som er specielt udviklet til kvinders underliv og kommer i en høj dosis.
God bedring
Maria Langbak, Naturlægen.com