Bedring af grå stær

L-carnosin mod grå stær? Naturlægen, Maria Langbak svarer på spørgsmålet i brevkassen.

Foto: Adobe stock
11. oktober 2023

? Mit spørgsmål drejer sig om grå stær.
I en tidligere artikel har jeg læst, at L-carnosin muligvis kan bedre synet ved grå stær. Er der ny viden på dette område, og hvor kan man købe L- carnosin?

Tak for et godt blad, som jeg med glæde har læst i mange år.

Venlig Hilsen Den trofaste Læser

Læs også: Problemer efter operation for grå stær

! Grå stær er en sygdom, hvor linsen i øjet bliver uklar. Derved forstyrres synet.

Der er desværre ikke lavet ret mange studier på L-carnosin og grå stær. De få, der er udført, er ikke af den bedste kvalitet og har varierende resultater. I alle studierne er undersøgt med øjendråber indeholdende L-carnosin. Det tror jeg desværre heller ikke, det er muligt at få fat på.

Min erfaring er, at grå stær er en lidt svær sygdom at behandle. Bedst er at forebygge gennem en sund og antioxidantrig kost med masser af grøntsager og frugt. Særlig vigtigt er at fokusere på fødevarer med et højt indhold af A-vitamin/beta-karoten (lever, gulerødder), E- (nødder/kerner/frø, oliven og avodado) og C-vitamin (hyben, havtorn, kiwi, rød peberfrugt) samt zink (græskarkerner, østers) og omega-3 (fede fisk, chia- og hampefrø). Carotenoiderne lutein og zeastaxin ser endvidere ud til at være ekstra gavnlige i forebyggelsen af grå stær. De fås i høj koncentration i spinat, kål og broccoli. Sidst men ikke mindst er blåbær fantastiske for øjensundheden.

Kosten er uden tvivl den bedste måde at få ovenstående på. Hos særligt disponerede for grå stær eller småt spisende kan suppleres med en god multivitamin, et omega-3 tilskud, Astaxantip og Blue Berry fra New Nordic.

Derudover kan der en gang årligt tages en kur med Plumbum Met og Formica D6 fra Allergica.

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Maria Langbak, Naturlægen.com