Hvad er årsagen til at bygkorn kommer igen og igen, og hvad skal vi gøre? Naturlæge Maria Langbak giver en fortvivlet mor gode råd og vejledning
? Min store søn på 19 år lider af gentagne bygkorn. Et er operativt fjernet, da det endte som en blok under øjet. Diverse salver og dråber fra læge og øjenlæge virker ikke. Han prøver med varme omslag, med med ringe effekt. Han får en multivitamin fra Solaray, mælkesyrekapsler fra Biosym, D-vitamin 38ug og en C-vitamin i forsøg på at styrke immunforsvaret. Øjet er rødt, irriteret og hævet, og selvsagt svært for en ung mand i den alder at døje med. Har I mon et bud på årsag, og ikke mindst hvad søren vi skal gøre. På forhånd tak.
Med venlig hilsen en mor
! Sikke en træls omgang for en ung fyr. Det er godt, at du tænker på, hvordan din søn kan støtte sit immunforsvar, så infektionen kan overkommes indefra. Foruden vitaminer og mineraler kan du give Echinaforce fra A. Vogel i 8 uger til at booste immunforsvaret. Derudover vil jeg anbefale en kur med 3 homøopatiske præparater mere specifikt til øjet. Det drejer sig om Silicea/Belladonna comp. fra Allergica, samt to typer af øjendråber: Oculoheel og Mucokehl.
God bedring
Maria Langbak, Naturlæge.com