Jeg har en søn på snart 4 år. Han har i et år nu haft forstoppelse. I sådan grad at han ikke kan komme af med afføringen selv. Han sidder og presser og presser, men ingenting kommer. Derfor får han et brev movicol hver dag. Hvis vi holder dette, så har han afføring 1 gang om dagen og alt er fint. Men hver gang jeg prøver at komme af med movicolen, går det galt. Der kommer ikke afføring eller han får lavet lidt hård afføring, der så sidder i numsen, fordi han ikke kan komme af med det rigtigt.
Jeg synes, det er meget lang tid, han har haft forstoppelse? Når jeg spørger lægen, siger de, at det er normalt nok. Men jeg forstår ikke, hvorfor det ikke bliver bedre? Han drikker fint med vand osv.
Er der noget, jeg kan give ham, som kan hjælpe ham og som ikke er medicin?
Bh Celina
Det er desværre et meget almindeligt problem, du beskriver. Så på den måde har lægen ret. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. Movicol kan være en god hjælp til symptomerne, men det løser ikke årsagen. For at slippe fri af forstoppelsen, skal årsagen findes.
Det er rigtig godt, at din søn drikker meget vand. Mangel på væske kan føre til forstoppelse. Men det lyder ikke til at være årsagen her. Fibre er også vigtige. Så spis gerne mange grøntsager og fuldkorn.
Hos nogle børn er der spændinger i kroppen, som kan forstyrre fordøjelsen. Derfor vil jeg anbefale dig at tage din søn til en kropsbehandler som f.eks en osteopat, kiropraktor eller kraniosakral terapeut.
Zoneterapi kan også hjælpe fordøjelsen på vej.
En sund fordøjelse har brug for mange sunde bakterier. Det er desværre ikke alle, der helt naturligt har en god bakteriebalance. Jeg vil anbefale, at du giver din søn et tilskud af gavnlige bakterier – kaldet probiotika. NDS har lavet et særligt produkt til støtte ved forstoppelse. Det hedder “Probiolax”.
Jeg synes du skal starte med de ting. Hvis ikke det er helt nok, så kan det også være nødvendigt at se på, om der kan være nogle fødevarer, som din søn ikke tåler så godt. Det ses også ret ofte ved kronisk forstoppelse.
Det behøver ikke være en klassisk allergi, men kroppen kan også reagere mod fødevarer på andre måder. Her kan det være en god ide at få mere individuel vejledning f.eks af en Børnesundhedsvejleder. Se www.børnesundhedsvejleder.dk
Rigtig god bedring.
De bedste Æblehilsner
Anette Straadt