Hirse i blød natten over og umuligt at sluge kapslerne

Er du bekymret for saponinerne i hirse, når du laver hirsegrød? Er det svært for dig at sluge kapslerne i Solaray lutein eyes? Ernæringsterapeut Trine Vesteraa besvarer begge spørgsmål

Foto: Shutterstock
19. juni 2023

Hirse i blød natten over

? Jeg spiser næsten dagligt hirsegrød, lavet på hel hirse, om morgenen. Jeg vasker hirsen i varmt vand inden kogning. Men er det tilstrækkeligt i forhold til at vaske saponinerne ud? Og er saponinerne i hirse skadelige? På forhånd tak for svar!

Venlig hilsen, Carsten

! Når du skyller hirsen grundigt i vand, inden du koger den, fjerner du de naturlige saponiner. Saponiner kan bl.a. irritere fordøjelsen, og derfor er det rigtig godt, at du er omhyggelig med at skylle den grundigt. Du kan derfor fint spise din hirsegrød, som også bidrager med sunde fibre, vitaminer og mineraler. Jeg sætter selv hirsen i blød natten over og skyller den grundigt med koldt vand i en sigte før kogning. Det afkorter desuden kogetiden, når hirsen har stået i blød.

Mange hilsner fra
Trine Vesteraa, ernæringsterapeut


Umuligt at sluge kapslerne

? Jeg vil gerne prøve produktet Solaray lutein eyes, men det er mig komplet umuligt at sluge kapslerne. Er det ok at åbne kapslen og hælde indholdet i et glas vand eller evt. min daglige portion A38? Mit syn er ikke så godt mere.

Vh den 80-årige

! Jeg har være i kontakt med Natur Energi, som distribuerer Solarys produkter i Danmark. De oplyser, at du sagtens kan åbne kapslerne og komme indholdet i din A38.

Held og lykke med afprøvningen af produktet.

Mange hilsner fra
Trine Vesteraa, ernæringsterapeut