Skal jeg helt undgå hørfrøolie, fordi jeg har haft østrogenfølsom brystkræft? Og kan I anbefale et alternativ til hørfrøolie?
Venligst
Skorpionen
Svar:
Hele hørfrø indeholder planteøstrogener i form af de såkaldte lignaner. Mennesker med østrogenfølsom brystkræft er derfor blevet frarådet indtag af store mængder af disse frø. Hørfrøolie indeholder dog stort set ingen af disse planteøstrogener, da de går bort i ekstraktionsprocessen. Derfor må du godt indtage hørfrøolie. Et alternativ kunne være fiske-, plankton- eller algeolie, der ligesom hørfrø har et højt indhold af omega–3 fedtsyrer. En anden mulighed er en olie udvundet af hampefrø.
Mvh
Maria Langbak