Man kan på apoteket købe små saltvandsopløsninger til at dryppe i øjnene, men man kan vel også selv koge lidt vand og komme lidt læsøsalt i?
Men i hvilket forhold skal det fortyndes?
Eksempelvis hvor meget salt skal der i en liter kogt vand – så kan jeg selv regne nedad!
Saltvandsopløsningen kan vel bruges til både mennesker og dyr – et øje er vel et øje – går jeg ud fra?
Med venlig hilsen
Kirsten
Til en liter kogt vand skal man bruge en spiseskefuld salt. Til et stort glas vand (en tredjedel liter) skal man bruge en teskefuld salt. Man kan kontrollere, om man har gjort det rigtigt, ved at dryppe lidt af saltvandet i øjnene. Det skal føles behageligt og må ikke svie. Det er det, man kalder fysiologisk saltvand og kan bruges til både mennesker og dyr.
Mange venlige hilsener
Carsten Vagn-Hansen