Jeg har fået pacemaker og tager blodfortyndende piller, så jeg ville høre omkring mit blodtryk:
Hvorledes skal ”trykket” se ud. Morgen: Systolisk tryk gennemsnit på 1 måned 119, diastolisk tryk gennemsnit på 1 måned 86….Aften og igen gennemsnit: 121 og 86.
Vh J
Svar:
Dejligt at du har fokus på dit blodtryk efter indoperation af en pacemaker. Det er vigtigt for hjertesundheden.
Et normalt blodtryk er under 140 systolisk og 90 diastolisk. Dit blodtryk på ca. 120/86 er derfor nærmest eksemplarisk.
Mvh Maria Langbak