Hvordan kan nældefeber håndteres? Naturlængen, Maria Langbak svarer på spørgsmålet i brevkassen.
? Jeg er en kvinde først i 50’erne, som har fået voldsom nældefebereksem efter mit kræftforløb, hvor jeg bl.a. har fået strålebehandling på mit højre bryst.
Læs også: Vores fantastiske hud
Det startede sidste sommer, gik væk i efterår og vinter, og det startede op igen i juni mere voldsomt end sidste år. Det er temmelig uudholdeligt. Min læge har givet mig Nefoxef 180 mg – en om dagen – samt Locoid creme. Endvidere bruger jeg faktor 50, hvis jeg er ude. Jeg hverken sidder eller ligger direkte i sol.
Har I nogle anbefalinger til, hvordan jeg kan håndtere dette? Lægen siger, at jeg formentlig skal indstille mig på at skulle leve med det?
Tak for godt blad og mega god brevkasse.
Kærlig hilsen J
! Der kan være mange årsager til nældefeber og derved veje til helbredelse. Min erfaring er, at man altid er nødt til at kigge på fordøjelsen først. Her sidder tillige 80% af immunforsvaret, og det er jo netop immunresponset, der skal balanceres.
Mange har brug for i en periode at være på en skånekost for at hele tarmen og mindske inflammation. Læge Pia Norup har i sin bog Kronisk Sund lavet en fin fremgangsmåde hertil. Den synes jeg, at du skal forsøge.
Brændenælde har en antihistamineffekt i sig selv og er samtidig meget gavnlig for huden. Du kan lave en stærk kande te af denne dagligt i en periode og drikke. Brug gerne meget urt og lang trækketid. Så får du mest ud af det.
C-vitamin og zink er begge vigtige for at balancere et allergirespons. Du kan tage tilskud af begge eventuelt som kombinationsproduktet fra Nordbo – 2 kapsler dagligt.
Derudover vil jeg anbefale dig at starte i Helioron fra Allergica, som er til udslæt og reaktioner, der forværres af solen. Den kan kombineres med andre gode midler til allergiske reaktioner såsom Høron og Calcium comp.
Jeg håber, at du finder din vej til bedring
Med venlig hilsen
Maria Langbak, Naturlægen.com