Problemer efter operation for grå stær

En læser er blevet opereret i begge øjne for grå stær, men det er stadig ikke helt godt. Læs læge Maria Langbaks råd her.

Foto: Shutterstock
21. december 2022

Jeg er blevet opereret for grå stær i begge øjne. Det første gik galt, og jeg har flimmer med mere i det øje. Skal dryppe 3 gange daglig i 3 uger, hvad jeg er omhyggelig med at gøre. Jeg bruger viskøse mod tørre øjne også. Jeg har Addison, diabetes, sjøgren, men da det andet øje efter et par dage er rigtig fint, kan jeg slet ikke forstå det første. Det går lige til hovedet, og har haft det i 5 uger nu. Lægen på sygehus har været med til kontrol og siger, jeg skal kontakte min øjenlæge, for han synes det ser så fint ud. Mit syn er også fint trods det at jeg er 74 år. Har du et godt råd til mig?
Hjælp mig. Tak for jer.

Venlig hilsen Kamma

Svar:

Desværre går operationer og efterforløbet ikke altid på samme og lette måde.

Et grundmiddel, jeg ofte bruger i behandlingen af forskellige øjensygdomme, er Nervus opticus/retina organocomp. Det er ampuller. Du skal tage en hver dag i 3 dage og derefter 1 ampul hver 3. dag, indtil pakken er tom. Midlet virker regenererende på hele øjet. Jeg kunne også finde på at supplere med silicea/belladonna dråber fra Allergica – 15 dråber 2 gange dagligt i et par uger.

Dette kan suppleres med te af lindeblomst. Drik gerne 3 krus dagligt i en måneds tid. Det virker smørende på de tørre slimhinder. Sørg også for at få nok væske generelt og spis masser af valnødder, frø (chia-, hampe- og hørfrø særligt), avocado og fede fisk. Herved får du både godt med E-vitamin og gode omega-3 fedtsyrer – begge dele er vigtige for slimhinderne. A-vitamin er ligeledes enormt vigtig for øjet – det fås i høj grad fra lever, mens gode forstadier fra planter kommer fra alle de orange grøntsager. Alternativt kan tages tilskud med disse vitaminer og fedtsyrer.

Hvis dette ikke hjælper dig nok, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en dygtig akupunktør.

God bedring

Mvh Maria

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.