Problemer med hånden

En læser døjer med tørre håndflader og rynkede hænder trods brug af creme.

Foto: Shutterstock
21. december 2022

Mine fingerspidser er begyndt at blive rynkede, og håndfladerne meget tørre trods megen creme.
Knoglen under højre pegefinger er øm og er forstørret.

Har I gode råd?

Svar:

Rigtig mange mennesker har haft udfordringer med tørre hænder efter al den sprit og håndvask de sidste par år. Særligt sprit kan være med til at ændre på mikrobiomet – altså antallet og sammensætningen af alle de små mikroorganismer, som lever på os og hjælper med at holde kroppen i balance.

Først og fremmest er det vigtigt at give kroppen de rette byggesten indefra. Hudens fugtighed er meget afhængig af en god væskebalance. Drik derfor gerne 2-2,5 L væske (vand, te og grøntsagsjuice) jævnt fordelt over dagen. Sunde fedtstoffer er ligeledes vigtige, så spis masser af nødder, kerner, frø, avocado, oliven, kokosolie og fede fisk. For nogle er det ligeledes nødvendig i en periode at tage et omega-3 tilskud for at få genoprettet balancen.

Derudover kan du prøve at skifte creme. Det kunne være en morgenfrue creme fra Weleda, som virker helende på huden, eller en af de nyere cremer med probiotika i.

God bedring

Mvh Maria Langbak