Det modsatte af astma, hvad betyder det? Naturlæge, Maria Langbak svarer på spørgsmålet i brevkassen.
? Da jeg var yngre, trænede jeg landevejscykling og oplevede her flere gange ikke at kunne få luft. Jeg var ved lægen, som undersøgte mig for astma, men intet fandt. Jeg har siden fundet ud af, at jeg havde det modsatte af astma – jeg kunne ikke trække luften ind. Efter nogle minutter fortog det sig, og jeg kunne træne videre. Jeg har nu to børn på hhv. 12 og 14 år, som oplever det samme ved hård fysisk træning som løb og cykling. Hvad skyldes det? Hvad kan man gøre ved det?
Mvh Jeanette
Læs også: Corona og atrieflimren
! Du har helt ret – astma er kendetegnet ved, at vejrtrækningen er besværet på udåndingen, mens problemer med at trække vejret ind typisk er en anden problematik. Det skyldes oftest, at muskulaturen højere oppe i lunge- og luftrørssystemet trækker sig sammen.
Når det kun er ved hård fysisk aktivitet, at symptomerne fremkommer, er triggeren formentlig den fysiske påvirkning i sig selv. I teenagealderen udvikler halsområdet sig meget, ikke mindst omkring stemmelæberne i luftrøret. Måske dette er medvirkende. Hos andre, hvor symptomerne også kommer i hvile, tænker jeg på allergier herunder fødevareintolerancer. Særligt hvis der tillige er udfordringer med fordøjelsen. En periode på 14 dage på en skånekost uden mælkeprodukter, banan og/eller andre udvalgte fødevarer er ofte første trin her.
Jeg vil anbefale dine børn en kur med Cuprum Aceticum Comp. fra Allergica og Hals Chakra fra Holistica.
God bedring
Maria Langbak, Naturlægen.com