Naturlæge, Maria Langbak svarer på spørgsmål i brevkassen. Denne gang handler det om kolesterol og røde gærris.
? Jeg har forhøjet kolesterol og er blevet anbefalet at bruge rød gærris Cholessin fra PharmaNord. Men nu har jeg hørt, at det ikke er særligt godt, og at nyre og lever kan tage skade.
Er der noget om det?
vh Anette Hansen
Læs også: Hvor farligt er kolesterol?
! Rød gærris er kendt for at sænke kolesteroltallet, og virkningen foregår ad samme veje i kroppen, som den mest gængse kolesterolmedicin: Statiner. Rød gærris yder bare effekten på en mere skånsom måde, da der er hjælpestoffer med i planten, som mindsker risikoen for bivirkninger. Min anbefaling er dog stadig altid at tage CoQ10 sammen med, da man ellers kan komme i mangel. Risikoen for lever og nyreskade er meget, meget lille, særligt hvis man ikke tager højere dosis end anbefalet.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Maria Langbak, Naturlægen.com