Jeg har utætte nyrer, og de sidste 3 år er funktionen faldet meget. Jeg har nu kun ca. 22% funktion tilbage. Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min nyrefunktion?
Jeg har også for højt blodtryk men tåler ikke medicin mod det. Jeg har prøvet mange slags, men jeg udviklede allergi mod dem alle og får ikke noget nu. Har også fået vanddrivende medicin med de samme problemer. Pga nyrerne har jeg nu kun moderat væskeindtag.
Jeg indtager 50 gr protein dagligt og spiser masser af kogte grøntsager. Jeg får motion hver dag men vejer dog mindst 10 kg for meget. Man mener, at nyreproblem er arveligt, fordi min mor døde af nyresvigt som 50-årig. Er lige startet på Forziga til at tætne nyrerne og har ingen bivirkninger endnu! Jeg tager en vitaminpille dagligt (OmniX), Rødkløver til slimhinder + Zink, Q10 (til blodtrykket), D-vitamin og magnesium (aften).
MVH den 65-årige
Svar:
Tak for mailen. Du bør tale nærmere med din praktiserende læge og speciallæge i nyresygdomme samt diætist. Det er et specielt emne, hvor de skal mere viden til. Forziga er et middel mod type 2 diabetes, hvor man taber sukker ned urinen. Det er dyrt og medfører øget risiko for betændelse i urinvejene. Kontrol over blodtrykket er vigtigt, så her har du også brug for specialviden.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen