Sådan finder du den rette shampoo til dit hår

Få produktkategorier har så mange produkter som shampoo, og det kan være en jungle at finde lige netop den shampoo, der passer bedst til ens hår. Her dykker vi ned i, hvordan man kan pejle sig ind på den rette, så læs med og få gode råd.

Har man allerede en yndlingsshampoo som fungerer perfekt til ens hår, gælder det bare om at holde fast i den. Ofte sker der dog det, at hvis et produkt ikke sælger nok, tages det ud af sortimentet og udgår, og så må man finde en ny. Denne situation er til stor frustration for brugerne, men der er ikke andet at gøre end at forsøge at finde en anden, der har de samme gode egenskaber.

Spørg din frisør

Hvis du er i tvivl om, hvilken shampoo du skal købe, kan et godt sted at starte være din frisør. Han eller hun kan straks se, hvilken hårtype du har, og hvad dit hår har brug for. Frisøren vil meget ofte anbefale produkter, du kan købe i salonen, og det kan du gøre, men i mange tilfælde kan det betale sig i stedet at købe på nettet. Netop produkter som shampoo og balsam, som man har et vedvarende og stabilt brug af, kan det være en mulighed at tilmelde sig en abonnementsklub, hvor man kan opnå store rabatter i forhold til andre netbutikker.

Se på din hårtype

Du kan også selv pejle dig ind på, hvilken shampoo du skal gå efter ved at se på din hårtype. Har du for eksempel fint hår, skal du se efter en shampoo til netop dette, for denne vil ikke tynge håret, som en shampoo til kraftigt hår kan gøre. Kraftigt hår er ofte tørt, og i det tilfælde skal du ud i en shampoo til netop tørt hår. Den giver ekstra næring til håret, hvilket især spidserne kan have brug for.

Hvis du har farvet dit hår, kan du med fordel vælge en shampoo til farvet hår, da du med den kan bevare en mættet og glansfuld hårfarve længere. De fleste mærker har en eller flere varianter til farvet hår, så der er nok at vælge i mellem.

Har du problemer med hovedbunden?

Mange mennesker døjer med irriteret hovedbund, som kan vise sig ved skæl, kløe og irritation. Her kan det være værd at undersøge, om man eventuelt er overfølsom overfor visse indholdsstoffer. En del mennesker reagerer på ingrediensen Sodium Laureth Sulfate, som nogle steder betegnes som et problematisk indholdsstof. Hvis du døjer med nogle af de ovennævnte symptomer, kan du derfor prøve et produkt uden netop dette stof og se, om det hjælper. Kig efter sulfatfri shampoo, her findes bla