HairLust

Hår

Kompagnistræde 16, 2, 1208 København K, Danmark

Kundeservice@thehairlust.com

www.thehairlust.com

Naturlige hårprodukter giver smukt og sundt hår/hovedbund

Selvom langt de fleste efterhånden har fundet ud af, at det ikke er smart at fylde alt for mange syntetiske stoffer i hovedet ved aftensmaden, så er det desværre ikke helt tilfældet, når det kommer til håret. Rigtig mange mennesker går meget op i, at håret sidder rigtigt, men i jagten på det gode look er der mange, der glemmer, at håret på et tidspunkt ikke kan klare flere syntetiske og skrappe produkter – og når det sker, tager det tid at rette op på igen.

Her er naturlige og milde hårprodukter den eneste rigtige vej frem, da naturen som regel passer bedre på os, end vi gør på den.

Gå efter økologiske, milde naturprodukter

Selvom det kan lyde lidt hippieagtigt at sige, at man køber økologiske, naturlige hårprodukter, så er der ingen grund til at skamme sig over det – det betyder bare, at man går op i håret sundhed og velvære. Ved at købe økologisk certificerede hårprodukter kan man på sigt komme af med problemer som f.eks. tør og kløende hovedbund, og herudover vil håret også opføre sig mere forudsigeligt og vokse sig sundere. Der er i virkeligheden ikke mange ulemper ved de økologiske og naturlige hårprodukter, og selvom de er dyrere end konkurrenternes mærker, så er det pengene værd, når man oplever et smukt og sundt hår efterfølgende.

Økologiske, naturlige produkter kan dog også til tider være lidt skrappe ved særligt hovedbunden, og derfor kan det være en god idé at gå efter de mildere hårprodukter på markedet, hvis ens hovedbund er meget sensitiv. Milde, naturlige produkter skaber gode resultater gang på gang – og begrænsningerne er meget få i forhold til gevinsten på den lange bane.

Sørg for at pleje håret hver eneste dag

Selvom man har de bedste intentioner for sit hårs velbefindende, så er faktum bare, at de fleste ikke får plejet deres hår, som de burde, i en travl hverdag. Dette leder ofte til irriterende problemer og slidt hår, og her kan selv de bedste produkter ikke hjælpe, hvis man ikke bruger dem hver dag. God hårpleje tager ikke ret lang tid i det daglige, hvis man f.eks. bruger produkter fra HairLust eller lignende firmaer, og det er 5-10 minutter, som man som regel godt kan finde – selv i et travlt hverdagsprogram.

Her er det også vigtigt at understrege, at man ikke bør vaske sit hår hver eneste dag. Dette er en fejl, som mange begår, når de gerne vil håret det bedste, men håret har brug for en pause fra shampooen indimellem, hvis det skal være sundt. Derfor kan det anbefales maksimalt at vaske hår 2-3 gange om ugen, og at man i de resterende dage bruger en lækker tørshampoo i stedet. Dette er med til at sørge for, at håret ikke bliver udvasket, og en naturlig tørshampoo kan gøre ligeså stor gavn som et bad i det daglige.

Sørg din lokale frisør til råds

Hvis du er i tvivl om, hvordan man bruger visse produkter på den rigtige måde, eller har en masse spørgsmål omkring, hvordan man holder håret sundt, så er det altid bedst at gå til én, der har forstand på det. Frisørerne har en stor viden om en masse forskellige produkter, og det er et oplagt samtaleemne, når man alligevel sidder i stolen og bliver klippet engang i mellem.