Memira Eyecenter

Syn


Er læsebrillerne et irritationsmoment? Sådan slipper du af med dem

Alderssyn er en synsfejl, der med tiden rammer os alle. De fleste rammes, når de når 45 årsalderen.

Mange oplever det som værende en vanskelig overgang at skulle vænne sig til at bruge læsebriller eller briller med glidende overgang, især hvis man har haft skarpt syn hele livet.

Det er dog muligt at opnå brillefrihed, hvis briller og linser er en dårlig løsning, mange føler sig f.eks. udfordret i forhold til sport. Der er forskellige løsningsmuligheder, men det bedste bud er en linseudskiftning. Med en sådan behandling slipper du ikke blot for brillerne, men undgår også at udvikle grå stær, da det netop er den linse som udskiftes, der rammes af grå stær.

Alderssyn

Alle bliver ramt af alderssyn med tiden, spørgsmålet er bare, hvornår det indfinder sig.

Synsfejlen opstår som følge af, at linsen, der sidder inde i øjet, begynder at stivne, hvilket medfører, at øjet får sværere ved at fokusere.

Det er dog ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Symptomerne kommer snigende, men som regel er det først, når bogstaverne i avisen begynder at smelte sammen og man skal til at have sin telefon ud i strakt arm for at læse på den, at man for alvor observerer det.

Heldigvis er der flere muligheder at vælge mellem, hvis du ønsker at blive fri for alderssynet.

En linseudskiftning er en god løsning

Du kan blive fri for alderssyn med et relativt simpelt indgreb. Indgrebet kaldes en linseudskiftning eller RLE, som er en forkortelse for Refractive Lens Exchange.

Det er et indgreb, hvor en øjenkirurg fjerner øjets naturlige linse, og erstatter den med en ny, kunstig linse, der holder livet ud. Linsen er lavet, så den tager højde for lige præcis dine øjne og synsfejl, således at du efterfølgende vil være fri for briller og linser.

Det er en ganske smertefri operation, som udføres i tusindvis hvert år. Faktisk er det på verdensplan den mest benyttede operationsmetode. Dette fordi det er den samme metode, som benyttes ved en grå stær-operation. Forskellen på en grå stær-operation og en linseudskiftning er typen af linse, som benyttes. Ved grå stær benyttes en mere simpel linse, der ikke tager højde for individuelle synsfejl.

Det hele starter med en undersøgelse

Om du overhoved er egnet til en linseudskiftning, bestemmes ved en undersøgelse. Her undersøger en specialuddannet optiker dit syn og vurderer om en behandling er muligt, samt hvilken behandling du vil have størst glæde af.

Undersøgelsen tager en time, og du vil som regel kunne blive behandlet inden for et par uger. På operationsdagen vil den kirurg, der skal operere dig, foretage sin egen selvstændige undersøgelse af dine øjne. Operationen er hurtigt overstået og langt de fleste kan gå på arbejde allerede dagen efter.

Ønsker du svar på om du er egnet til en linseudskiftning, kan du booke en tid hos Memira.

Vis alle samarbejdspartnere