Lækker i varmen

27. juni 2022

Sol, varme, kolde bade og korte skørt – vi har blandet kortene og har masser af tips til både ydre og indre velvære i varmen.

 

Den unævnelige kløe…

Der er ikke noget, der klæder kløe i skridtet – heller ikke et kort sommerskørt!

Bakteriel ubalance – bakte­riel vaginose – er udbredt blandt kvinder mellem 18-50 år. Symptomer på bl.a. ubalance i skeden er mælkeagtig og gråligt udflåd med en ubehagelig lugt. Årsagen er, at de gode bakterier er faldet i antal, så de anaerobe bakterier får vækst og magt, hvilket fører til de ubehagelige symptomer.

Du kan behandle ubalancen lokalt og få hurtig lindring med f.eks. GYNOLACT vaginal tabletter, der indeholder 3 stammer mælkesyrebakterier. Hver tablet indeholder 2 milliarder levende mælkesyrebakterier.

Du fører bare en vaginaltablet dybt ind i skeden ved sengetid i syv dage (to-tre dage ved forebyggelse). Tabletterne er letopløse­lige, og indholder siver derfor ikke.

GYNOLACT indeholder otte tablettet og kan købes i helsekostbutikker, udvalgte Matas og på apoteket.

Se mere på www.vitabalans.com.

Blærebetændelse – strandlivets fjende

Urinvejsinfektioner er 50 gange hyppigere blandt kvinder end mænd i alderen 20-50 år, og en del kvinder slås med gentagne infektioner, som regel med colibakterier.

Nogle naturlige midler bliver anvendt med held, især ved tilbagevendende infektioner, først og fremmest blærebetændelse. De bedst kendte planter er tranebær, berberis (og andre planter med indhold af berberin), melbærris og buchu foruden C-vitamin, organiske syrer og D-mannose – det er dog ikke alle, der kan fås i Danmark.

Colibakterier kan hæfte sig i urinvejenes slimhinder. Øjensynligt blokerer stoffer fra tranebær for denne vedhæftning. Resultatet er, at colibakterierne har svært ved at trænge op i urinvejene og lettere skylles ud, når man lader vandet. En nylig publiceret undersøgelse viser, at hibiscus-udtræk også har en udtalt effekt på både colibakterier og candida.

Roseberry er et nyt produkt i Danmark, der – som det første – kombinerer hibiscus med tranebær og C-vitamin, som tilsammen giver en effektiv virkning mod tilbagevendende urinvejsproblemer.

Find den i din helsekostforretning.

Sol med omtanke

Sol er sundt, men – ligesom med det meste andet – kun med måde. Skal du være ude i længere tid, før du har fået lagt en brun bund, så er det en god idé at beskytte sig.

Lavera har udviklet en solserie med nye virkningsfulde ingredienser og med beskyttelsesfaktorer fra SPF15 til SPF30. Alle produkter er 100 pct. naturlige og indeholder alle mineralsk beskyttelse. Det betyder, at du ikke behøver at smøre din solcreme på 15–20 minutter før, den skal virke. Mineralsk beskyttelse virker straks, den er smurt på! En stor fordel – især for børn.

Lavera udvinder selv de vigtigste aktive ingredienser fra planter for konstant at sikre en stabil og høj kvalitet.

I serien finder du cremer specielt til ansigt, en til børnene, en til hele familien, en uden duft og så en læbepomade til de sarte læber.

Alle solcremerne opfylder kravene til beskyttelse mod både UV-A og UV-B stråler og da de er helt naturlige, indeholder de naturligvis ikke syntetiske solfiltre, papabener, parafin, silikoner,vaselinebaserede ingredienser, syntetiske farve-, duft- eller konserveringsstoffer.

Priser fra kr. 69,- til kr. 119,-.

Forbered dig på solen

Selvom du har svært ved at nå ud i solen hver dag og få lagt en god bund, kan du godt forberede dig, inden fridage og lange dage udendørs.

Berthelsen Beta Factor indeholder antioxidanterne Betacaroten og C-vitamin, der beskytter huden indefra, idet betacaroten fremmer produktionen af melanin i huden, så den kan modstå de skarpe UV-stråler. C-vitamin er tilsat, da kroppen har behov for ekstra C-vitamin, når den udsættes for stor varmepåvirkning. C-vitamin medvirker også til dannelse af kollagen i huden. Med Berthelsen Beta Factor har du således alle muligheder for at undgå at blive rød. I stedet hjælper du huden til en flot gylden lød.

Start allerede i foråret og fortsæt kuren hele sommeren, så du undgår at blive rødmosset.

Set i helsekostbutikker, hos Matas og på www.dkpharma.dk til kr. 88,50 for 90 tabl. Daglig dosis er en tablet.

Helende varme

Teknologien bag infrarød sauna blev først opdaget af videnskabsmænd fra NASA under deres arbejde med rumrejser. Den er nu blevet meget udbredt som en sikker og effektiv måde at bedre blodcirkulationen på. Infrarød sauna er god for musklerne, mod spændinger og ledsmerter og for udrensning af giftstoffer og andre affaldsstoffer. Den er god mod stress, letter vægttab og bedrer immunsystemets virkning. En halv time i saunaen kan forbrænde op til 600 kalorier.

Det infrarøde lys går dybt ind i kroppen, som optager varmen. Hvor en almindelig sauna fremmer en sved, der består af 97% vand og 3% affaldsstoffer, består sveden ved brug af infrarød sauna af 80% vand og 20% gift og andre affaldsstoffer. Da varmen får de små pulsårer til at slappe af, falder blodtrykket, ikke kun i saunaen, så behovet for medicin mod for højt blodtryk sænkes eller forsvinder. Mange med kroniske smerter og sygdomme i nervesystemet kan have stor glæde af infrarød sauna.

D-vitamin mod KOL

En undersøgelse af 50 ældre med lungesygdommen KOL, der tidligere kaldtes kronisk astmatisk bronkitis, har vist, at tilskud af solens vitamin – D3-vitamin – under en 3 måneders genoptræning har været meget gavnligt. Deltagerne blev delt i to grupper, hvoraf den ene fik 100.000 internationale enheder D3-vitamin (2.500 mikrogram) om måneden, og den anden gruppe noget uvirksomt. Alle deltog i genoptræningen og fik målt deres evne til at motionere samt muskelstyrken i benene og åndedrætsmusklerne. Det viste sig, at tilskuddet af D3-vitamin havde en meget gavnlig virkning på optræningen, med forbedring af både den generelle muskelstyrke og åndedrætsmusklernes styrke. (American Thoracic Society).

Mange med dårlige lunger har for lidt D3-vitamin i blodet, hvilket blandt andet medfører muskelsvækkelse, muskel- og ledsmerter, faldrisiko og knogleskørhed. Besværet med at trække vejret medfører ofte også dårlig appetit, hvilket medfører underernæring og mangel på næringsstoffer.

Forrige artikelBirgittes TIP til selvcoaching

Næste artikelHjælp til den indre rengøring- uden at røre en finger