Mad mod kræft

En kræftdiagnose er en forfærdelig oplevelse, som kan tage modet fra enhver. Men når du tager kampen op imod den grimme sygdom skal du vide, at din kostplan er et af de vigtigste våben

Antallet af mennesker med en diagnose på kræft forventes at stige, også i de kommende år, og de fleste af os kender i dag en eller flere, der har eller har haft kræft. Heldigvis er overlevelsesraten og vores viden om kræft øget markant, men et spørgsmål, som til stadighed melder sig, er; hvorfor lige mig?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor vi får kræft, og ingen læger eller forskere kan pege på en enkelt årsag eller sige nøjagtigt hvorfor. Dog ved vi, at den danske befolkning i dag gennemsnitligt
lever længere, og risikoen for at udvikle kræft øges efter de 70 leveår. Vi bliver også flere og flere mennesker, ligesom det er dokumenteret, at langt hovedparten af de konstaterede kræfttilfælde opstår af årsager i kroppen, som vi ikke umiddelbart kender til eller har kontrol over. Faktisk har forskere sporet kræfttilfælde i mennesker hele 1,7 mio. år tilbage i tiden. Så med andre ord; årsagerne til kræft er mange og multifaktorielle.

Sygdommen alle frygter

At få en kræftdiagnose er voldsomt og kan for mange være en traumatiserende oplevelse. Udover de mange tanker, der går igennem ens hoved om livet og døden, så er der hos de fleste et afgørende
fokus – og det er på mulige årsager til sygdommens opståen.

Som sagt, så er der ikke nogen, der med sikkerhed kan fortælle os, hvorfor vi får kræft, men områder som stress, sorg, stråling, indtag af forarbejdet mad og sukker, pesticider, PFAS og andre kemikalier fra vores mad og omgivelser, bakterier og vira samt medicin og tobak er mulige og konkrete årsager, som er i forskernes søgelys. Bakterier og vira i særdeleshed, men mange andre faktorer, som eksempelvis PFAS fluorstoffer og andre uønskede kemikalier, kan spille ind.

De fleste kræftpatienter har et ønske om selv at kunne påvirke positivt og have indflydelse på sygdomsforløbet. Mange sætter derfor særligt – og berettiget – fokus på rygning, mad, bevægelse og forurening. Mens disse faktorer umiddelbart kun ser ud til at udgøre en mindre del af de videnskabeligt
velunderbyggede årsager til udvikling af kræft, så vil et øget fokus på bedring af den generelle livskvalitet kunne hjælpe de fleste kræftpatienter, både forebyggende samt under og efter et kræftforløb.

Det er IKKE din egen skyld

Hovedparten af kræftceller opstår, jf. nyere forskning, på grund af genetiske fejlkodninger eller mutationer, og ni ud af ti danskere, der får kræft, får det i en moden alder. Det vil sige, at de er mere end 50 år gamle, de fleste over 70. Fejlkodningerne opstår i vores DNA eller arvemasse, fordi de enzymer, der skal kontrollere generne, laver fejl. Kræftsygdomme er konstateret helt tilbage blandt de tidligste mennesker og dyr på jorden, og skyldes som sagt i en stor del af tilfældene, fejlkodninger.

Alligevel hører vi kræftlæger, der på tv udtaler, at bare danskerne kunne lære at spise sundt og undlade at ryge, så kunne de fleste kræfttilfælde undgås. Sådanne udtalelser er ikke bare fejlagtige, de er også skadelige, for med dem pålægger det behandlende system kræftsyge mennesker endnu et åg, et åg af skyldfølelse. En skyld, som kan yderligere forstærkes af omverdenens dom, fordi disse udtalelser er blevet til ’sandheder’. Var disse udtalelser sande, så må man vel også formode, at det første sted, der ville blive sat ind med sunde og naturlige tiltag, var på hospitalerne.

Det er på ingen måde sket, og dette er både en urimelig og uberettiget stigmatisering af en stor patientgruppe, der kan føre til tristhed og ensomhed blandt i forvejen udfordrede mennesker. Det kan vi ikke være bekendt.

Derfor må vi også som det allerførste fjerne enhver anledning til, at kræftpatienter skal kunne føle, at sygdommen er deres egen skyld. Det er slemt nok at få en kræftdiagnose. Men at mange skal opleve skyld og skam i forbindelse med deres kræftsygdom, fordi der hersker en underforstået holdning blandt ikke-syge om, at kræft er delvist ens egen skyld, det er uacceptabelt i et veluddannet samfund som vores.

Er der noget, vi selv kan gøre?

Der er heldigvis en del, vi selv kan gøre, hvis uheldet skulle være ude, og vi får kræft. Vores valg af mad og livsstil er uhyre væsentligt i forhold til bevarelse af en sund krop med sunde signaleringer. Alle kropslige enzymer, hormoner og andre signalstoffer dannes ud fra den mad, du spiser, så du taler med din krop via den mad, du vælger at spise.

Der er uendeligt mange fordele i at føre en solid og sund samtale med din krop, fremfor lige det modsatte. Din organisme er lydhør, og særligt når sygdom banker på. Så der er meget, du selv kan gøre.

Forestil dig at alt, hvad du vælger at spise, har betydning for kvaliteten og formen af de signalstoffer, ser fortæller dine celler, hvordan de skal agere. At alt, hvad du vælger at spise, tænke og bevæge dig, rent faktisk har betydning for din indre biokemiske balance. Det vil jo så betyde, at du, når kroppen er i ubalance, kan vælge mad og drikke, der bygger op og styrker. Og det er faktisk en rigtig god ide, uanset situation og konstitution.

Derfor finder du i denne artikel en række naturlige og velunderbyggede tiltag, som du kan benytte i højere eller mindre grad, og som vil kunne gøre en positiv forskel for din indre kropslige biokemi og dermed hjælpe dig til selvhjælp. Disse tiltag vil kunne virke såvel forebyggende som hjælpe i forbindelse med eventuel behandling af kræft.

Der findes nemlig naturlige tiltag, som vil kunne hæmme kræftcellers vækst. Flere af disse tiltag vil også kunne understøtte eller ligefrem øge effekten af etablerede behandlingstiltag og muligvis reducere bivirkningerne.