Hold hjernen skarp med motion!

At motion er godt for helbredet, er der ikke den store tvivl om, men at motion også har en række hensigtsmæssige indvirkninger på hjernen og måske ligefrem kan få områder i hjernen til at vokse, kan måske overraske. Og det sker gennem hele livet.

Det er ikke en ny ide, at motion har en gavnlig effekt på hjernen. Faktisk kan man finde flere tusinde år gamle citater, som omhandler dette.

Forskningen tyder på, at det især er konditionstræning såsom løb, cykling og svømning, der har positive effekter på hjernen. De forbedrede kognitive egenskaber som ses, ser ud til at skyldes forbedret signalering i hjernen, bedre iltforsyning og levering af nærringsstoffer samt forbedret funktion af hippocampus (et særligt område i hjernen med stor betydning for indlæring og hukommelse).

Motions positive påvirkning af hjernen har betydning for alle aldre. Det er dokumenteret, at motion kan påvirke det ufødte barn, at motion kan forbedre børns indlæring i skolen, at motion kan forebygge og behandle f.eks. depression senere i livet, og at den aldrende hjerne kan skærpes ved den rette motion. Vi har set nærmere på motions indvirkning på hjernen på forskellige livsstadier.

Motion påvirker det ufødte barn

Studier af gravide rotter har vist, at rotteunger af rotter, som gennemfører motion under graviditeten, har bedre indlæringsevne, korttidshukommelse samt genkendelsesevne end rotteunger af ikke-motionerende rotter.

På basis af disse studier er man begyndt at studere om disse effekter også gælder mennesket. Fortsat findes kun få undersøgelser udført på gravide kvinder, men et canadisk studie har vist, at motion under graviditet gavner hjernens udvikling hos det ufødte barn. Forskerne fik gravide, der var i deres første trimester, til at deltage i enten en motionsgruppe eller en kontrolgruppe. Deltagerne i motionsgruppen gennemførte mindst tyve minutters træning af moderat intensitet, tre gange om ugen gennem hele graviditeten, mens kvinderne i kontrolgruppen ikke motionerede.

Hjernens udvikling blev studeret via målinger udført med elektroder på det nyfødte barn, allerede mellem otte og tolv dage efter fødslen. Når børnene faldt i søvn spillede man kendte og ukendte lyde for babyerne. Imens registrerede elektroderne hjernernes reaktion på lydene, så forskerne kunne vurdere det aktuelle udviklingsstadie. Resultaterne fra undersøgelsen pegede på, at børnene af mødre, der havde motioneret under graviditeten, havde mere udviklede hjerner end børn af ikke aktive gravide.

Bedre skolepræstation med motion

I folkeskolen har idrætstimerne gennem mange år været omdiskuterede. Blandt argumenterne for helt at fjerne faget har været, at børnene var overtændte og eksalterede umiddelbart efter idrætstimerne. Undersøgelser har dog vist, at livlig fysisk aktivitet ikke har forstyrrende effekter for børnenes præstationer i kognitive test (f.eks. matematikopgaver og reaktionstest) umiddelbart efter – snarere tværtimod.

Faktisk viser undersøgelser, at børn som netop har gennemført konditionskrævende motionsaktiviteter i 40-50 min. har bedre kognitive resultater end børn, der i samme periode ikke er fysisk aktive.

Også undersøgelser, som har set på effekten af en længere periode med motion, viser interessante resultater. De fleste undersøgelser benytter en vurdering af den akademiske optræden i form af prøver i f.eks. matematik, læsning og skrivning. Samlet set peger resultaterne på en positiv effekt af ekstra motion i skolen, og der er bl.a. positive effekter af motion på præstationen indenfor matematik og læsning.

I en stor canadisk undersøgelse lod man f.eks. 546 børn gennemføre fem timers ekstra idræt om ugen i de første seks skoleår. Herefter sammenlignede man elevernes resultater med en gruppe elever, som kun havde haft de obligatoriske idrætstimer. Resultatet var, at eleverne, som havde haft ekstra idræt, havde bedre kondition og bedre motoriske færdigheder. Mere interessant i denne sammenhæng var dog, at eleverne også fik bedre karakterer i fransk, matematik og engelsk.

I en stor såkaldt metaanalyse, har man samlet alle undersøgelser, som er lavet hidtil inden for dette felt. På basis af 44 undersøgelser konkluderede man, at den eksisterende forskning tyder på, at børns indlæring kan forbedres, når de sideløbende dyrker motion.

Motion mod psykisk sygdom

Senere i livet kan motion også have en vigtig rolle i forhold til at holde hjernen sund. I Danmark har ca. 4 pct. af befolkningen mellem 20 og 80 år depression i mild, moderat eller svær grad. Kigger man på personer, hvor humøret falder hen over vinteren uden dog at føre til en decideret depression, er tallet langt større. Depression kan både behandles medicinsk og med samtaleterapi, men undersøgelser viser, at også motion kan bruges i både forebyggelsen og behandlingen af depression.

Et amerikansk forskerhold har for nyligt gennemgået alle tidligere undersøgelser inden for området. Her fandt man, at motion mindsker depressive symptomer ligeså effektivt, som samtaleterapi og medicinsk behandling.

Samtidig peger undersøgelser på, at motion er mere effektiv end lysterapi. Motion har også vist sig effektiv til behandling af forskellige aldersgrupper – spændende fra unge til ældre samt af forskellige grupper, f.eks. kvinder med fødselsdepressioner. Undersøgelser peger på, at styrketræning eller kombineret styrke- og konditionstræning har bedre effekt end konditionstræning alene. Aktiviteter som tai chi og yoga har dog også vist sig at kunne mindske symptomerne på depression. Mange typer af motion har derfor en positiv effekt på depression.

Motion holder gang i den gamle hjerne!

Senere i livet ser motion også ud til at spille en vigtig rolle for hjernens sundhed. En række undersøgelser har vist, at motion beskytter mod udvikling af demens hos ældre mennesker.

I en amerikansk undersøgelse fulgte man 3375 personer over 65 år i godt fem år. Forsøgspersonernes motionsvaner blev kortlagt, ligesom det blev registreret, hvor mange af forsøgspersonerne, der begyndte at udvikle Alzheimers. Resultatet var, at jo mere fysisk aktive forsøgspersonerne var, jo mindre var risikoen for at udvikle Alzheimers. Andre undersøgelser har vist, at motion kan udsætte det fald, der ses i den kognitive funktion med alderen. Eksempelvis viste en otte år lang undersøgelse blandt 5925 kvinder over 65 år, at et mindre fysisk aktivitetsniveau betød en dårligere præstation i tests af den kognitive præstationsevne.

Der er altså ingen tvivl om, at motion holder hjernen frisk, når alderen begynder at trykke.

Motioner for din hjernes skyld

Selvom man i mange år har haft en ide om, at motion påvirker hjernen, er det først gennem de senere år, man videnskabeligt for alvor er kommet på sporet af dette. Det har ført til, at man i dag ved, at motion, udover de mange positive sundhedseffekter, også påvirker hjernens funktion positivt gennem hele livet – fra det lille foster til den aldrende person. Der er derfor masser af grund til at motionere gennem hele livet – også for hjernens skyld.

Link: http://en.wikipedia.org/wiki/Neurobiological_effects_of_physical_exercise