Hvert år bliver 10.000 danskere indlagt med forgiftninger. 500 dør. Nu bliver der åbnet en giftline, så man kan ringe, og få hjælp og rådgivning om forgiftning af professionelle.
Forgiftningen stammer fra stofmisbrug, men også danskere, der ved et uheld kommer til at drikke eller spise giftstoffer. Ofte er det børn, der har fået fingrene i giftstoffer, der burde være under lås og slå. Derfor kommer der nu en døgnbemandet Giftlinie. Den kan nås på telefon nummer 82 12 12 12.