Mad

Hokkaidosuppe

27. februar 2015

En flot orange favorit i mange hjem – når du først har prøvet den, bliver det sjældent sidste gang.


Du skal bruge:

2 fed hvidløg

5 g frisk ingefær

½ spsk kokosolie

3 tsk karry

2 tsk paprika

1½ l vand

1 dåse kokosmælk

1 kg hokkaido-græskar

350 g selleri

200 g løg

urtesalt/ bouillon

Sådan gør du:

Snit hvidløg fint og riv ingefær på et rivejern. Smelt kokosolie i en gryde og svits hvidløg, ingefær, karry og paprika deri. Tilsæt vand og kokosmælk. Hokkaidoen vaskes, deles og tømmes for kerner (den behøver ikke at blive skrællet). Sellerien skrælles og begge dele skæres ud i store stykker og tilsættes sammen med hakket løg. Suppen koges en time, blendes og smages til med urtesalt/bouillon inden serveringen.

Forrige artikelNyt liv til huden

Næste artikelUdrensende suppe