Sind

I behovenes vold

26. januar 2010

“Se dig selv i øjnene og tag ansvar!” lyder min indre stemme søndag morgen. Igen. Nu havde jeg lige besluttet, at jeg skulle holde mig fra rødvinen, men så kom fredag aften… Selv en coach må give fortabt over for følelser.

Jeg er sikker på, at vinkompagnierne og slikproducenterne har betalt DR for at sende Disney Sjov hver fredag aften. Det giver lige præcis den stemning og ro, der indbyder til et stille (og velfortjent) glas rødvin efter en travl uge – og som forberedelse til en næsten lige så hektisk weekend. Og når flasken nu er åbnet, så skal den vel ikke stå og mugne, så lørdag får aftensmaden et glas med på vejen.

Ups! Så gjorde jeg det igen – fandt en undskyldning og nogen at give i hvert fald en del af ansvaret. Hvad er det med denne rygrad? Ryggen er ellers stiv nok søndag morgen, når jeg har fået 1-2 timer mere på øjet, end jeg gør til daglig, men mentalt er den som kogt spaghetti! Hvad er der galt med mig? Hvor er det, at kæden hopper af?

Kig på følelserne først

Alle søger nydelse, samvær, trøst, tryghed, belønning… Det er legitime og naturlige behov, som alle mennesker kan – og bør – stå ved. Alle har brug for pauser, hvis de ikke skal brænde sammen. Det er indlysende. Men det er omsætningen af disse følelsesmæssige og mentale behov, der er det springende punkt.

Sagen er den, at motivationen til at håndtere disse behov på en hensigtsmæssig måde og f.eks. søge nye muligheder for nydelse, samvær, trøst, tryghed, belønning også handler om følelser. Den umiddelbare tanke – også for en coach som mig – ville være, at her kræves der strategier, mål og delmål (og den tilhørende disciplin). Men i min praksis viser det sig gang på gang, at enhver detaljeret strategi, argumentation og handlingsplan falder til jorden, hvis følelserne ikke er på plads først. Hvordan skal f.eks. jeg selv nogen sinde lade rødvinen stå uåbnet fredag aften, hvis jeg forbinder dette fredagsglas med et ugentligt højdepunkt?! Det er simpelthen for svært at sige nej med det udgangspunkt.

Det er fristende at nuppe lidt - usundt - på sofaen foran fjernsynet (Foto: Colourbox)

Omdefiner dine behov

Når et følelsesmæssigt behov dækkes med “fysiske goder” som vin, cigaretter eller slik, er der oftest en regning at betale. Hvad der i udgangs-punktet har et positivt formål, f.eks. nydelse, kan få en negativ konsekvens. Hvordan finder vi en tilgangsvinkel, som til enhver tid giver følelsesmæssig mening OG er sundhedsmæssig fornuftig? Du kan betale bod, løbe, træne osv. for at kompensere, men det i sig selv rummer sine egne disciplinære udfordringer. Hvorfor ikke kigge på roden og se, hvad der er at hente der, før noget andet?

Her er det nødvendigt at omdefinere behovet, dvs. se på følelsen bag det fysiske behov og den eventuelle uønskede vane, og så besvare spørgsmålet: “Hvilke(t) behov spiser/drikker/dovner jeg på?” eller “Hvad er mit/mine egentlige behov?”

I mit eget tilfælde handler det især om at få dækket mit behov for belønning og afslapning. Med denne omdefinition af behovet for at nyde et glas vin til at have behov for belønning og afslapning får jeg muligheden for at finde andre, flere og måske sundere alternativer, f.eks. en time med et lækkert magasin fredag eftermiddag til en kop duftende te med honning, en 20 minutters lur på de tidspunkter, hvor jeg faktisk er træt (og hverken sulten eller tørstig) eller en gåtur med lidt lækker musik eller min favoritradiostation i ørerne.

Undgå at udskyde dine behov

Hvad kræver det at realisere den alternative dækning af behov? Nu er tiden inde til at tænke strategi og planlægning. Det handler om at være proaktiv – forberede dine handlinger. Når du har klarlagt, hvad dine egentlige behov er, kan du foregribe din “automatiske reaktion” og i stedet dække dine behov tidligere på andre måder. Sådan kan du gribe det an:

1. Læg mærke til, hvornår trangen til hurtig dækning af dine behov dukker op? Skriv ned for de respektive behov.

2. Hvad kan du gøre for at dække dine behov tidligere og på andre måder? Skriv en liste over valgmuligheder.

3. Hvad vil du gøre, hvis du har overhørt dine behov og bliver fristet til din automatiske reaktion? Udtænk og forbered nødløsninger. F.eks. lav en aftale med en “hjælper” – en partner eller ven/veninde/nabo, som kan holde dig fast eller give dig samvær, som afleder dit umiddelbare behov lige akkurat længe nok til, at du har fået dækket det på en anden måde, eller til behovet er drevet over.

Dyrk “det forbudte”

At være bevidst om sine behov og være proaktiv i håndteringen af dem kan lyde en smule forenklet (og frelst vil nogen sige). Og ja, det er det. Du vil sikkert en gang i mellem – som jeg – alligevel have lyst til det, du umiddelbart har forbudt dig selv. Uanset al din planlægning. Og ja, al denne forsagen og fornuft kan være lige til at blive kedelig og gnaven af. “Hvor bliver spontaniteten af?” hører jeg mange klage, når et tilbagefald truer midt i kampen for en ny livsstil og sundere vaner.

Spørgsmålet om disciplin handler i denne metode ikke om at forsage for forsagelsens skyld, men om at være bevidst. Derfor gælder det også om at nyde din spontanitet, når du – i enkelte/færre tilfælde – vælger at følge din umiddelbare lyst eller last.

Husk da at tænke: “Jeg vælger at gøre det, og jeg har ansvaret”, og så dyrk din lyst i fulde drag. Tag mindre bidder eller slurke, mindre portioner osv. Træk tiden ud. Svælg i smag og duft, så din underbevidsthed mættes. Nyd din dovne pause med størst mulig intensitet. Udtryk din nydelse. Mærk det fulde velvære i situationen. Og dernæst: Hold straks inde, når du ikke længere er i stand til at fastholde nydelsen – dette er nemlig din underbevidstheds signal til dig om, at nu kan du ikke få mere ud af situationen. Så find straks på noget andet, kig på dine andre behov og dine alternativer. På denne måde får din nydelse reel værdi, og “det forbudte” bliver til fornuft på et højere plan – og på længere sigt.

Nu vælger jeg ca. hver anden uge at tage mit fredagsglas – og så er det vitterligt magisk, mundfuld for mundfuld. Når glasset er tomt, er smagsløgene fulde. Lørdag smager det helt anderledes, har jeg konstateret – et dårligt plagiat, så der vælger jeg en god økologisk kaffe og underholdning på tv, og søndag er det nøje udvalg-te sektioner af avisen og en gåtur, der virker – og dækker mit kroniske behov for afslapning og belønning. Uhelbredelig er jeg, men lidt sundere vil jeg mene, og i hvert fald mere tilfreds med mig selv.

Forrige artikelDen store plejedag

Næste artikelRaw Food – en rå livsstil